50 Verber der skal bruges til ordet «jorden»

Skulde den, der dømmer hele Jorden, ikke selv øve Ret?"

I tre Dage skabtes jo hele Jorden med alle dens Træer og Urter.

Og Alverden troede med hende, at han var det mest dagligdags Menneske paa Jorden.

Herluf dukkede over Misgerningen--han var paa Veje til at blive rent ud skeløjet af evig ond Samvittighed--og fik lykkeligt Jorden smurt ud over endnu et Stykke Gulv.

23. Hans Svar lød: "Det fjerde Dyr betyder, at et fjerde Rige skal fremstå på Jorden, som skaj være forskelligt fra alle de andre Riger; det skal opsluge hele Jorden og søndertræde og knuse den.

Ikke en Dag ejer Jorden, som ikke bærer et Minde til vort Sind om tusinde lykkelige Timer levet hos dem, der gav det bedste, de ejede.

9. Derpå lod Kongen Sauls Tjener Ziba kalde og sagde til ham: "Alt, hvad der tilhørte Saul og hele hans Hus, har jeg givet din Herres Søn; 10. men du tillige med dine Sønner og Trælle skal dyrke Jorden og indhøste Afgrøden, for at din Herres Hus kan have sit Underhold deraf; men din Herres Søn Mefibosjet skal altid spise ved mit Bord."

Hans Legeme havde næppe berørt Jorden, før hele Banden faldt over os, men med en halv Snes Spring og lige saa mange Hug var vi hurtigt ude af Pladsen og galopperede ned ad den bugtede Sti, som førte ned i Dalen.

Stenhøjsplanter maa plantes med megen Omhu, navnlig gælder det om at trykke Jorden godt omkring Planten, saa at Rødderne straks omsluttes fast af Jord og Smaasten.

Thi når de, som bade sig fri for ham, der talte sit Guddomsord på Jorden, ikke undslap, da skulle vi det meget mindre, når vi vende os bort fra ham, der taler fra Himlene, 26. han, hvis Røst dengang rystede Jorden, men som nu har forjættet og sagt: "Endnu een Gang vil jeg ryste, ikke alene Jorden, men også Himmelen."

Især naar man véd, at adskillige Hundrede er uægte Frugt af den højligt beundrede danske Regerings Embedsmænd, der opfylder Jorden, hvor de kommer hen ... -- De elsker mig ikke i denne Region, de tror, jeg er kommen herop som Spion.

Der var kommen en skrap Dreng op, som plaprede Lektien frem, saa at kun et Ã¸vet Ãre kunde fÃ¸lge denne ensartede, pludrende StrÃ¸m, der pludselig stoppede op med Eftertryk paa et ubetydeligt Ord, for derfra at styrte sig videre, rivende Ordene sammen og adskillende dem uden smaaligt Hensyn til Meningen: -- Â-- Og han lod Jorden fremskyde Urter og TrÃ¦er den fjerde Dag satte -- Gud de lysende Legemer paa Himlen Solen Maanen og de andre StjÃ¦rner til -- at lyse for Menneskene om Dagen og om Natten og til at -- inddele Tiden efter den femte Dag skabte -- --Â Men han afbrÃ¸des af en bleg, kertelsvag Dreng, der ikke forstod, hvorledes der kunde vÃ¦re lyst tre Dage fÃ¸r Solen og Maanen og StjÃ¦rnerne blev skabte til at lyse. --

Men som Sol gaar ned og lader al Jorden i Mørke Saa slukkes og Elskovens Lys --og det er Nat Ak, men Gud Faders Sol, den er barmhjertig, den rinder paany.

Der laa de paa Jorden; afhuggede Hænder, blodige og endnu forbundne med Lænker, nogle itubrudte Aag -- --.

Se Støvet er rødt, og ingen af jer værdig til at kysse Jorden.

Men du kunde ikke leve i Vinter; ikke naar Jorden og ikke naar Hjertet var dødt.

19. HERREN grundlagde Jorden med Visdom, grundfæsted Himlen med Indsigt; 20. ved hans Kundskab brød Strømmene frem, lader Skyerne Dug dryppe ned.

23. Når Svøben kommer med Død i et Nu, så spotter han skyldfries Hjertekval; 24. Jorden gav han i gudløses Hånd, hylder dens Dommeres Øjne til, hvem ellers, om ikke han?

Satan svarede HERREN: "Jeg har gennemvanket Jorden på Kryds og tværs."

19. Og man skal gå ind i Klippehuler og Jordhuller for HERRENs Rædsel, hans Højheds Herlighed når han står op for at forfærde Jorden.

Og medens han sad dÃ¨r i det halvmÃ¸rke VÃ¦relse med de taageskoddede Vinduer, byggede det sig luftigt, krystalklart op fra det grovgraa Papir, -- svimmelhÃ¸je SÃ¸jler i uendelige AllÃ¨er, hvis fjÃ¦rneste blaanende RÃ¦kker kun synede som mÃ¸rkere Striber ind i den dybe Himmel, med LÃ¸vkapitÃ¦ler, der grÃ²de ud i Arkitraver af underlige BlomsterbjÃ¦lker, hvorfra krummede Blade dryssede ned i en lydlÃ¸s, duftende Regn og bredte et TÃ¦ppe for FÃ¸dderne af statueagtige VÃ¦sener med Guldgevanter over Elfenbenshud; ... og det grÃ¸nnedes og grode op med hÃ¸jlÃ¦ndte, bjÃ¦rgentrende Skove, hvis Bladesus syntes et milliontunget Kor af TrÃ¦aander, og i hvis kÃ¸lige Skygger Kildeskummet klang som Latterkaskader og lyste som dansende Lemmer, slyngede Arme og lÃ¸ftede Bryster, medens FjÃ¦ldtoppen ovenover steg stenstÃ¦rk op gennem bÃ¸lgende Rosenskyer og syntes at forbinde Jorden med Himlen, som maatte hvile paa dens Tinde; ... og atter straalede det vidt ud som et Hav, hvori Ãerne svÃ¸mmede violette som Skyer i Aftenglansen, medens som store, syngende Fugle de langsejlede Snekker med FlÃ¸jteklang strÃ¸g hen derover, ud paa Dybet eller ind mod Stranden, hvorfra Marmortrapper trinede op til den murbÃ¦ltede, borgkronede Stad med Templer og Paladser, Buegange og SÃ¸jlehaller, Gader og Torve, stimlende fuld overalt af skÃ¸nne, glade Mennesker, MÃ¦nd og Kvinder, hyllede i Purpur og smykkede med Blomsterkranse, hvis Baand flagrede som Vimpler. -- -- --

Engang steg med Satans Vilje op den hÃ¦sligste af DjÃ¦vle til vor Jordkreds for at sÃ¸ge der den fuleste af Hexe, og han fandt og elsked hende; fra den Stund af fandt han Jorden skjÃ¸nnere end Helveds Kule, og han sneg sig nu hver Aften i den skumle Midnatstime gjennem SvÃ¦lget af et IldbjÃ¦rg op fra Helved til sin SkjÃ¸ge. --

12. Det var mig, som dannede Jorden og skabte Mennesket på den; mine Hænder udspændte Himlen, jeg opbød al dens Hær; 13. det var mig, som vakte ham i Retfærd, jeg jævner alle hans Veje; han skal bygge min By og give mine bortførte fri ikke for Løn eller Gave, siger Hærskarers HERRE.

Da kommer han til os som Regn, som Vårregn, der væder Jorden."

Sneen sænkede sig i den sorte Luft, eller var det selve Himlen, der hældede og truede med at komme; Søen gav sig sukkende under Slæden, som tvivlede al Jorden nu om at kunne holde længere.

Hvis man til sin Stenhøjs Opbygning har brugt saavel Granit som Kalksten, gør man derfor vel i ogsaa at tilberede Jorden forskelligt paa de to Steder, saa at man ikke blander Kalkelementer i den Jord, som lægges paa Granitafdelingen, medens man giver en rigelig Tilsætning af dette Materiale paa den Afdeling, der er bygget af Kalksten.

Hun tager Jorden op med den flade Haand og spreder den paa sin Arm.

Man kunde føle dens stirrende, graa Øjne og dens kolde Aande, der stivnede Jorden og gennemisnede Folk og Fæ.

Her mangler blot Hugværgen, vor Konge altid slæber henad Jorden. --

6. Disse have Magt til at lukke Himmelen, så at der ingen Regn skal falde i deres Profetis Dage; og de have Magt over Vandene til at forvandle dem til Blod og til at slå Jorden med al Slags Plage, så ofte de ville.

9. Mig er det som Noas Dage: Som jeg svor, at Noas Vande ej mer skulde oversvømme Jorden, så sværger jeg nu at jeg aldrig vil vredes og skænde på dig.

2. Og jeg så en anden Engel stige op fra Solens Opgang med den levende Guds Segl; og han råbte med høj Røst til de fire Engle, hvem det var givet at skade Jorden og Havet, og sagde: 3. Skader ikke Jorden, ej heller Havet, ej heller Træerne, førend vi have beseglet vor Guds Tjenere på deres Pander.

21. Men hvis du ikke lader mit Folk rejse, se, da sender jeg Bremser over dig, dine Tjenere, dit Folk og dine Huse, og Ægypternes Huse skal blive fulde af Bremser, ja endog Jorden, de bor på; 22. men med Gosens Land, hvor mit Folk bor, vil jeg til den Tid gøre en Undtagelse, så der ingen Bremser kommer, for at du kan kende, at jeg HERREN er i Landet; 23. og jeg vil sætte Skel mellem mit Folk og dit Folk; i Morgen skal dette Tegn ske!"

4. Men hvis du vægrer dig ved at lade mit Folk rejse, se, da vil jeg i Morgen sende Græshopper over dine Landemærker, 5. og de skal skjule Landets Overflade, så man ikke kan se Jorden, og opæde Resten af det, som er blevet tilovers for eder efter Haglen, og opæde alle eders Træer, som gror på Marken; 6. og de skal fylde dine Huse og alle dine Tjeneres og alle Ægypternes Huse således, at hverken dine Fædre eller dine Fædres Fædre nogen Sinde har oplevet Mage dertil, fra den Dag de kom til Verden og indtil denne Dag!"

I Stedet for en enkelt Top danner man flere større eller en enkelt stor og flere mindre Toppe i forskellig Højde, ligeledes maa man lade Forhøjningen løbe ud i det flade Terræn paa forskellig Vis, her brat, der mere jævnt, en Skrænt lader man blive lang uden nogen videre Afbrydelse, en anden gør man mere uregelmæssig ved at afsætte flere Terrasser; sine Steder samler man Jorden i længere Kamme eller Rygninger, Partierne mellem disse Kamme vil faa mer eller mindre udpræget Kløftform, eftersom Kammene ligger nærmere eller fjærnere fra hinanden.

Baaren blev sat paa Jorden og Veien langs Elven undersøgt.

7. Som når man pløjer Jorden i Furer, spredes vore Ben ved Dødsrigets Gab.

Det tænkte: "Jeg vil stige op og oversvømme Jorden, ødelægge dem, som bor derpå."

Man maa, saa snart man har opdaget deres Tilstedeværelse, gennemrode Jorden tidlig om Morgenen og afsamle saa mange af disse Skadedyr som muligt.

Hver af disse Kanoner vejede 8,500 Pd. Ordren lød paa hurtig Udførelse; men Regn og Sne havde opblødt Jorden.

8. Derpå sagde Gud til Noa og hans Sønner: 9. "Se, jeg opretter min Pagt med eder og eders Efterkommere efter eder 10. og med hvert levende Væsen, som er hos eder, Fuglene, Kvæget og alle Jordens vildtlevende Dyr, alt, hvad der gik ud af Arken, alle Jordens Dyr; 11. jeg opretter min Pagt med eder og lover, at aldrig mere skal alt Kød udryddes af Flodens Vande, og aldrig mere skal der komme en Vandflod for at ødelægge Jorden!"

Der vil kun sjældent være Plads til at løsne Jorden mellem Planterne, men det er heller ikke nødvendigt, den hele Bred skal jo helst danne et sammenhængende Virvar af Blomster og Blade.

Han tager paa denne Maade ind baade i Pose og Sæk, og naar den Snes Aar er gaaet, for hvilke han har lejet Jorden, hvorpaa Citéen staar, kan han med fyldte Lommer forlade Bestillingen.

16. Og de fire og tyve Ældste, som sidde for Guds Åsyn på deres Troner, faldt ned på deres Ansigter og tilbade Gud og sagde: 17. Vi takke dig, Herre Gud almægtige, du, som er, og som var, fordi du har taget din store Magt og tiltrådt dit Kongedømme, 18. og Folkeslagene vrededes, og din Vrede kom og Tiden til, at de døde skulle dømmes, og til at give Lønnen til dine Tjenere, Profeterne, og de hellige og dem, som frygte dit Navn, de små og de store, og til at ødelægge dem, som lægge Jorden øde.

10. Thi som Regnen og Sneen falder fra Himlen og ikke vender tilbage, før den har kvæget Jorden, gjort den frugtbar og fyldt den med Spirer, givet Sæd til at så og Brød til at spise, 11. så skal det gå med mit Ord, det, som går ud af min Mund: det skal ej vende tomt tilbage, men udføre, hvad mig behager, og fuldbyrde Hvervet, jeg gav det.

Du kløver Jorden i Strømme, 10. Bjergene ser dig og skælver.

Har jeg ikke klædt dig Jorden grøn fra Top til Taa; gaar der ikke Torsk i Fjorden større end som saa?

Den Kunst at kende Jorden og Livet den er stor, den er det, der skal spejles i al Verdens Literaturer.

gjentog hun og snappede i det Samme Krandsen ud af hans Hænder, kastede den paa Jorden og trampede paa den, og en Hyrdestav, Amaryllis?