50 Verber der skal bruges til ordet «land»

7. Men HERREN åbenbarede sig for Abram og sagde til ham: "Dit Afkom giver jeg dette Land!"

Dersom vi lade ham således blive ved, ville alle tro på ham, og Romerne ville komme og tage både vort Land og Folk."

21. Men så sandt jeg lever så sandt hele Jorden skal opfyldes af HERRENs Herlighed: 22. Ingen af de Mænd, der har set min Herlighed og de Tegn, jeg har gjort i Ægypten og i Ørkenen, og dog nu for tiende Gang har fristet mig og ikke villet lyde min Røst, 23. ingen af dem skal se det Land, jeg tilsvor deres Fædre!

12. Således tog vi dengang dette Land i Besiddelse.

Ogsaa han stirrede ud over Havet, og halvt ubevidst pegede han imod et Punkt i Horisonten, som saa han Land der, hvor den unge Kaptajn intet havde fundet.

5. Det er ikke for din Retfærdigheds eller dit ædle Hjertes Skyld, du kommer ind og tager deres Land i Besiddelse, nej, det er på Grund af disse Folks Ondskab, at HERREN driver dem bort foran dig, og fordi han vil opfylde det Ord, han tilsvor dine Fædre,.Abraham, Isak og Jakob.

13. Jeg er den Gud, som åbenbarede sig for dig i, Betel, der, hvor du salvede en Stenstøtte og aflagde mig et Løfte; bryd op og forlad dette Land og vend tilbage til din Hjemstavn!"

24. Men Israel slog ham med Sværdet og underlagde sig hans Land fra Arnon til Jabbok, til Ammoniternes Land; thi Jazer ligger ved Ammoniternes Grænse; 25. og Israel indtog alle disse Byer, og Israel bosatte sig i alle Amoriternes Byer, i Hesjbon og alle tilhørende Småbyer.

det stormede op af Nordvest, og Brændingen mod Kysten blev saa stærk, at det vilde have været den visse Død at søge Land.

Et Vidunderland, som han selv aldrig skulde gæste -- et Land, hvor Solen altid skinnede og hvor Fuglene altid sang, og hvor Roserne var som varmt, rindende Hjerteblod.

Lad os nu først søge at redde vort Land; siden hente vi Olaug hjem, din Mor og os Alle.

Men ak, de fanged ham tilsidst og lÃ¦nked ham bag FÃ¦ngslets Rist; Forbandelse paa dette Land!

Ad Kystens udløbende mørke Klipperække naaede den snart Land.

indtil jeg kommer og tager eder med til et Land, der ligner eders, et Land med Korn og Most, et Land med Brød og Vingårde, et Land med Oliventræer og Honning; så skal I leve og ikke dø.

13. Havde jeg ikke troet, at jeg skulde skue HERRENs Godhed i de levendes Land - 14. Bi på HERREN, fat Mod, dit Hjerte være stærkt, ja bi på HERREN!

Helvede kaldes dette Land.

Naar han ude paa Havet kom roende indefter, saa han dem ofte gaa sammen inde paa Land.

Mon nogen af Folkeslagenes Guder har kunnet frelse sit Land af Assyrerkongens Hånd?

Der er mange Veje at gaa, kan Du tro, for en Mand, der skal forsvare sit Land -- mange Veje, en lille Pige ikke kan fatte!

7. Og da I kom til Stedet her, drog Kong Sihon af Hesjbon og Kong Og af Basan ud til Kamp imod os, men vi slog dem 8. og erobrede deres Land og gav Rubeniterne og Gaditerne og Manasses halve Stamme det til Arvelod.

18. Dengang gav jeg eder følgende Påbud: "HERREN eders Gud har givet eder dette Land i Eje; men I skal, så mange krigsdygtige Mænd I er, drage væbnede i Spidsen for eders Brødre Israelitterne 19. kun eders Kvinder, Børn og Kvæg (jeg ved, at I har meget Kvæg) skal blive tilbage i de Byer, jeg giver eder 20. indtil HERREN bringer eders Brødre til Hvile ligesom eder, og de også får taget det Land i Besiddelse, som HERREN eders Gud vil give dem hinsides Jordan; så kan enhver af eder vende tilbage til den Ejendom, jeg har givet eder!"

4.Mosebog 13 1. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde: 2. "Send nogle Mænd af Sted for at undersøge Kana'ans Land, som jeg vil give Israeliterne; een Mand af hver Fædrenestamme skal I sende, og kun Mænd, der er Øverster iblandt dem!"

8. Men de andre Disciple kom med Skibet, thi de vare ikke langt fra Land, kun omtrent to Hundrede Alen, og de slæbte efter sig Garnet med Fiskene.

"Med den Fart vi nu skyder, og dersom Vinden holder sig i det rette Hjørne, tænker jeg næsten vi naar Land om en halv Snes Dage," sagde Dick med noget af sin vante Fortrøstning til Fru Weldon.

Vi har jo forladt dine Bud, 11. som du gav os ved dine Tjenere Profeterne, da du sagde: Det Land, I drager ind i og tager i Besiddelse, er et urent Land på Grund af Hedningernes Urenhed, på Grund af de Vederstyggeligheder, de i deres Urenhed har fyldt det med fra Ende til anden; 12. derfor må I ikke give deres Sønner eders Døtre eller tage deres Døtre til Hustruer for eders Sønner og ingen Sinde søge deres Velfærd og Lykke, at I kan blive stærke og nyde Landets Goder og sikre eders Sønner Besiddelsen deraf for evigt!

Heller ikke troer jeg, at man kan henvise dertil, at vi efter PrÃ¦liminarierne sÃ¸ge at sÃ¦tte Holsten i en isoleret Stilling; thi, ei at tale om, at vi ikke derved rive et Land over, som i umindelige Tider har udgjort et Hele, og at Tabet af Holsten ialtfald vilde vÃ¦re mindre, end om et stort Stykke af Slesvig fulgte med, saa antager jeg, at HertugdÃ¸mmerne ved de mange Baand, som sammenknytte dem og skulde vedblive, om den fÃ¦lles Forvaltning end hÃ¦vedes, og ved en ensformig Udvikling ville holdes fastere sammen end efter Delingen den nordlige og sydlige Del af det danske Monarki, da disse sandsynligvis vilde blive udviklede i forskjellig Retning.

paakaldes af Polakkerne til at danne deres sÃ¦rlige og selvstÃ¦ndige Stat, og fordi overhovedet Forestillingen om Folket som Statens Eier og BÃ¦rer ikke maa trÃ¦de for stÃ¦rkt frem i et om ikke despotisk, saa dog saare autokratisk regjeret Land; men Keiseren af Rusland vÃ©d dog meget vel, naar det gjÃ¦lder, at paakalde det russiske Folk.

â âSaa vil viâ -- raabte Land og Stad, âej mer af BjÃ¸rne vide; han aad sig fed af Folkets Fad og vilde dog os bide.

og Israeliterne var tilfredse ved Meddelelsen, og Israeliterne priste Gud og tænkte ikke mere på at drage i Kamp mod dem for at ødelægge det Land, Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme boede i.

Herhjemme arbeides i samme Retning af enkelte MÃ¦nd fra HertugdÃ¸mmerne (Reventlow-Criminil, Scheel, Blome, da han var her), der personlig ligeoverfor Kongen som Landsherre have bevaret en loyal Holdning, og som maaske paa visse Steder som rene Royalister ere bedre anskrevne end de konstitutionelle Ministre; med dem sympathisere endel TilhÃ¦ngere af det Ã¦ldre Regjeringssystem her, der lige indtil Udbrudet i Marts i den danske nationale BevÃ¦gelse kun saae idel ond Agitation og Forkerthed, og som hos Slesvigholstenerne egentlig kun misbillige OprÃ¸ret mod Kongen, men slet ikke Systemet ligeoverfor Danmarks Land og Folk, som f. Ex.

20. Ret, kun Ret skal du stræbe efter, for at du kan leve og beholde det Land, som HERREN din Gud vil give dig.

Vi havde GlÃ¦de nok af at gjennemstreife dette vidunderlige Land fra Christiania til Bergen og fra Throndhjem til Christiania og af at fornye gamle Bekjendtskaber og stifte nye med elskvÃ¦rdige Mennesker, der modtog os fuldstÃ¦ndig som LandsmÃ¦nd; men vort Hjerte var ikke let, og vore Tanker sÃ¸gte bestandig tilbage til SÃ¸nderjylland, hvorfra vi under Datidens SamfÃ¦rdselsforhold kun fik sjÃ¦ldne og sparsomme Underretninger.

Lad Grever blomstre eller gaa fortabt, et Pust kan skabe, hvem et Pust har skabt; men pustes bort din Marv, din Bondestand, det Tab forvandt ej du, ej noget Land.

Jeremias 2 1. HERRENs Ord kom til mig således: 2. Gå hen og råb Jerusalem i Ørene: Så siger HERREN: Jeg mindes din Kærlighed som ung, din Elskov som Brud, at du fulgte mig i Ørkenen, et Land, hvor der ikke sås; 3. Israel var helliget HERREN, hans Førstegrøde, alle, som åd det, måtte bøde, Ulykke ramte dem, lyder det fra HERREN.

4. Han give dig og dit Afkom med dig Abrahams Velsignelse, så du får din Udlændigheds Land i Eje, det, Gud skænkede Abraham!"

I vil elske dette Land, som staar grønt her i Vaar, I vil hjælpe, hvor I kan, paa de trykkede Kaar.

Der vil jeg holde Rettergang med dem om mit Folk og min Arvelod Israel, som de spredte blandt Folkene; og de delte mit Land, 8. kastede Lod om mit Folk, gav en Dreng for en Skøge og solgte en Pige for Vin, som de drak.

Vi bede ogsaa for os selv om Fred, men om den Fred, der baader vort Land.

NÃ¦ppe nok, at der over den gled Skygger af de oratoriske Skyer; sporlÃ¸st syntes Talerens frygtelige Syner at svÃ¦ve bort over den: -- Straffefangernes lÃ¸sslupne Bande, Socialisternes PÃ¸belhorder, og endelig den prÃ¸jsiske HÃ¦r, i Spidsen for hvilken Bismarck og Moltke drog ind i det ubefÃ¦stede KÃ¸benhavn for at anektere et Land, der havde mistet sin Existensret ved at beruse sig i anarkistiske Orgier, -- alle disse frygtelige TrÃ¦sko, TranstÃ¸vler og Hestehove ikke saa meget som bulede en af disse Hattepulle, der brolagde deres Vej.

24. De vraged det yndige Land og troede ikke hans Ord, 25. men knurrede i deres Telte og hørte ikke på HERREN; 26. da løfted han Hånden og svor at lade dem falde i Ørkenen, 27. splitte deres Sæd blandt Folkene, sprede dem rundt i Landene.

Når Assur trænger ind i vort Land, og når han træder ind i vore Borge, stiller vi syv Hyrder imod ham og otte fyrstelige Mænd, 5. som skal vogte Assurs Land med Sværd og Nimrods Land med Klinge.

Sverigs vide Land sank fra ham som Is og sukkende Sø, Sten Stures Kongeomsorg og hans Sygdom og hans Smærte fik Ende i den snævre Slæde som en Barnegraad, der tier, som en Vugge, der staar stille.

13. Thi så siger den Herre HERREN: Efter fyrretyvears Forløb vil jeg sanke Ægypterne sammen fra de Folkeslag, de er spredt iblandt, 14. og vende Ægyptens Skæbne og føre dem tilbage til Patros, det Land, de stammer fra, og der skal de blive et lille Rige.

Velsignede Land, hvor i Stormvejret bor et Folk, som er øvet i Savn, jeg ejed vel aldrig et Gran af din Jord, som hjemløs jeg kvitted min Stavn.

Vanhelliger ikke det Land, I er i, thi Blodet vanhelliger Landet, og Landet får kun Soning for det Blod, der er udgydt deri, ved dens Blod, der har udgydt det.

18. Og først giver jeg dem tvefold Gengæld for deres Brøde og Synd, fordi de vanhelligede mit Land med deres væmmelige Guders Ådsler og fyldte min Arvelod med deres Vederstyggeligheder.

Det gjorde han; men han faldt for en ærlig, norsk Kugle, der værnede sit Land, og Du er den tapreste Degn, Norge har haft, Morbror Bakke; jeg holder meget mere af Knaldet af din Bøsse end af Knebelen i din Klokke -- Sippedeia -- en svensk General!

Martsministeriet blev øieblikkelig dannet; de slesvigholstensksindede Embedsmænd skyndte sig med at komme bort fra Kjøbenhavn, og hele det danske Folk gjennemtrængtes af en eneste Tanke, at værge sit Land og sin Ære, det maatte koste hvad det vilde.

25. Hvem åbnede Regnen en Rende og Tordenens Lyn en Vej 26. for at væde folketomt Land, Ørkenen, hvor ingen bor, 27. for at kvæge Øde og Ødemark og fremkalde Urter i Ørkenen?

29. Det var dem, HERREN pålagde at udskifte Kana'ans Land mellem Israelitterne.