-
7. Men HERREN åbenbarede sig for Abram og sagde til ham: "Dit Afkom giver jeg dette Land!"
-
Dersom vi lade ham således blive ved, ville alle tro på ham, og Romerne ville komme og tage både vort Land og Folk."
-
Se dig ud en Sommerdag, naar de Bønder tromler: Land æfor og By æbag, Lærkesang og Humler, Byg i Skred og Bær i Blost, Barneleg om frønnet Post.
-
Op ad Dagen var Stormen faldet over dem, og de havde maattet søge Land i en Vig langt inde og var nu derfor kommen gaaende til Ikamiut.
-
12. Således tog vi dengang dette Land i Besiddelse.
-
Ogsaa han stirrede ud over Havet, og halvt ubevidst pegede han imod et Punkt i Horisonten, som saa han Land der, hvor den unge Kaptajn intet havde fundet.
-
5. Det er ikke for din Retfærdigheds eller dit ædle Hjertes Skyld, du kommer ind og tager deres Land i Besiddelse, nej, det er på Grund af disse Folks Ondskab, at HERREN driver dem bort foran dig, og fordi han vil opfylde det Ord, han tilsvor dine Fædre,.Abraham, Isak og Jakob.
-
Han skulde kun passe at holde Baadens Stævn op imod Dønningen og saa ved Hjælp af Klippetoppene inde paa Land holde den paa samme Sted over Medet, hvor Fiskene stod.
-
24. Men Israel slog ham med Sværdet og underlagde sig hans Land fra Arnon til Jabbok, til Ammoniternes Land; thi Jazer ligger ved Ammoniternes Grænse; 25. og Israel indtog alle disse Byer, og Israel bosatte sig i alle Amoriternes Byer, i Hesjbon og alle tilhørende Småbyer.
-
Et Vidunderland, som han selv aldrig skulde gæste -- et Land, hvor Solen altid skinnede og hvor Fuglene altid sang, og hvor Roserne var som varmt, rindende Hjerteblod.
-
Lad os nu først søge at redde vort Land; siden hente vi Olaug hjem, din Mor og os Alle.
-
indtil jeg kommer og tager eder med til et Land, der ligner eders, et Land med Korn og Most, et Land med Brød og Vingårde, et Land med Oliventræer og Honning; så skal I leve og ikke dø.
-
13. Havde jeg ikke troet, at jeg skulde skue HERRENs Godhed i de levendes Land - 14. Bi på HERREN, fat Mod, dit Hjerte være stærkt, ja bi på HERREN!
-
Mon nogen af Folkeslagenes Guder har kunnet frelse sit Land af Assyrerkongens Hånd?
-
13. Jeg er den Gud, som åbenbarede sig for dig i, Betel, der, hvor du salvede en Stenstøtte og aflagde mig et Løfte; bryd op og forlad dette Land og vend tilbage til din Hjemstavn!"
-
=Zeus som Naturgud.= De store græske Guders Navne er som Regel ganske uforstaaelige, formodentlig er de slet ikke græske, men overførte til Græsk fra det Sprog, som taltes af Urindbyggerne, før Grækerne vandrede ind og erobrede deres Land.
-
18. Dengang gav jeg eder følgende Påbud: "HERREN eders Gud har givet eder dette Land i Eje; men I skal, så mange krigsdygtige Mænd I er, drage væbnede i Spidsen for eders Brødre Israelitterne 19. kun eders Kvinder, Børn og Kvæg (jeg ved, at I har meget Kvæg) skal blive tilbage i de Byer, jeg giver eder 20. indtil HERREN bringer eders Brødre til Hvile ligesom eder, og de også får taget det Land i Besiddelse, som HERREN eders Gud vil give dem hinsides Jordan; så kan enhver af eder vende tilbage til den Ejendom, jeg har givet eder!"
-
4.Mosebog 13 1. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde: 2. "Send nogle Mænd af Sted for at undersøge Kana'ans Land, som jeg vil give Israeliterne; een Mand af hver Fædrenestamme skal I sende, og kun Mænd, der er Øverster iblandt dem!"
-
14. Efter at Lot havde skilt sig fra Abram, sagde HERREN til denne: "Løft dit Blik og se dig om der, hvor du står, mod Nord, mod Syd, mod Øst og mod Vest; 15. thi hele det Land, du ser, vil jeg give dig og dit Afkom til evig Tid, 16. og jeg vil gøre dit Afkom som Jordens Støv, så at det lige så lidt skal kunne tælles, som nogen kan tælle Jordens Støv.
-
"Med den Fart vi nu skyder, og dersom Vinden holder sig i det rette Hjørne, tænker jeg næsten vi naar Land om en halv Snes Dage," sagde Dick med noget af sin vante Fortrøstning til Fru Weldon.
-
De havde havt eventyrlige Ridetoure i Bjergene og havde endogsaa skimtet det forjættede Land, hvorfra vi vendte tilbage.
-
henkastede Generalen og behagede sig saaledes i Repliken, at han gjentog: "Jeg siger Fremtidens Land, mine Herrer!"
-
Men ak, de fanged ham tilsidst og lænked ham bag Fængslets Rist; Forbandelse paa dette Land!
-
og Israeliterne var tilfredse ved Meddelelsen, og Israeliterne priste Gud og tænkte ikke mere på at drage i Kamp mod dem for at ødelægge det Land, Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme boede i.
-
Ad Kystens udløbende mørke Klipperække naaede den snart Land.
-
At leve i et frit Land under en stor social Bevægelse og saa dog føle sig som en Fisk uden Vand; det er ufatteligt!
-
Han kendte sit Land.
-
Helvede kaldes dette Land.
-
Der er mange Veje at gaa, kan Du tro, for en Mand, der skal forsvare sit Land -- mange Veje, en lille Pige ikke kan fatte!
-
Og følger Øiet det skaanske Land, Da møder det langs den krumme Strand, Hvor hvide Bølger sig kruse, Bakker, Møller og Huse.
-
4. Han give dig og dit Afkom med dig Abrahams Velsignelse, så du får din Udlændigheds Land i Eje, det, Gud skænkede Abraham!"
-
I vil elske dette Land, som staar grønt her i Vaar, I vil hjælpe, hvor I kan, paa de trykkede Kaar.
-
Idyllen er ude, en Stormtid er nær, og ingen fra Stormen kan flytte; den leger med Lande som Havet med Rav, det er som Aanden atter delte Land og Hav; Torsken den gaar der, og Manden han staar her,-- Borgen gaar i Synk til Bod for Hyttens Ynk; men hvis du tør staa under Stormskyens Bryn --ja, da blir der Brug for Studenter!
-
24. De vraged det yndige Land og troede ikke hans Ord, 25. men knurrede i deres Telte og hørte ikke på HERREN; 26. da løfted han Hånden og svor at lade dem falde i Ørkenen, 27. splitte deres Sæd blandt Folkene, sprede dem rundt i Landene.
-
Når Assur trænger ind i vort Land, og når han træder ind i vore Borge, stiller vi syv Hyrder imod ham og otte fyrstelige Mænd, 5. som skal vogte Assurs Land med Sværd og Nimrods Land med Klinge.
-
Almindelig viste Hestene sig flinke, naar de paa denne Maade naaede Land; men jeg tilstaaer, at enkelte gave stærk Anledning til Bekymring, naar de ved Ankomsten til Kysten ubevægelige og med alle fire Been udstrakte maatte hales op langs det fladt opgaaende Sand.
-
Sverigs vide Land sank fra ham som Is og sukkende Sø, Sten Stures Kongeomsorg og hans Sygdom og hans Smærte fik Ende i den snævre Slæde som en Barnegraad, der tier, som en Vugge, der staar stille.
-
13. Thi så siger den Herre HERREN: Efter fyrretyvears Forløb vil jeg sanke Ægypterne sammen fra de Folkeslag, de er spredt iblandt, 14. og vende Ægyptens Skæbne og føre dem tilbage til Patros, det Land, de stammer fra, og der skal de blive et lille Rige.
-
Velsignede Land, hvor i Stormvejret bor et Folk, som er øvet i Savn, jeg ejed vel aldrig et Gran af din Jord, som hjemløs jeg kvitted min Stavn.
-
Vanhelliger ikke det Land, I er i, thi Blodet vanhelliger Landet, og Landet får kun Soning for det Blod, der er udgydt deri, ved dens Blod, der har udgydt det.
-
18. Og først giver jeg dem tvefold Gengæld for deres Brøde og Synd, fordi de vanhelligede mit Land med deres væmmelige Guders Ådsler og fyldte min Arvelod med deres Vederstyggeligheder.
-
Det gjorde han; men han faldt for en ærlig, norsk Kugle, der værnede sit Land, og Du er den tapreste Degn, Norge har haft, Morbror Bakke; jeg holder meget mere af Knaldet af din Bøsse end af Knebelen i din Klokke -- Sippedeia -- en svensk General!
-
Martsministeriet blev øieblikkelig dannet; de slesvigholstensksindede Embedsmænd skyndte sig med at komme bort fra Kjøbenhavn, og hele det danske Folk gjennemtrængtes af en eneste Tanke, at værge sit Land og sin Ære, det maatte koste hvad det vilde.
-
25. Hvem åbnede Regnen en Rende og Tordenens Lyn en Vej 26. for at væde folketomt Land, Ørkenen, hvor ingen bor, 27. for at kvæge Øde og Ødemark og fremkalde Urter i Ørkenen?
-
29. Det var dem, HERREN pålagde at udskifte Kana'ans Land mellem Israelitterne.
-
7. Udskift derfor dette Land som Ejendom til de halvtiende Stammer."
-
Heste og Køer søger herned forat drikke, og Husdyrene vækker hos mangen kulsværtet, skjægstubbet Byarbeider halv vemodige Minder om den Tid, da han selv var en god, lille Dreng ude paa Landet -- det fredelige, stille Land, Barndommens tabte Paradis.
-
I de faste Borge lægger han den fremmede Guds Folk; dem, der vedkender sig ham, overøser han med Ære og giver dem Magt over mange, og han uddeler Land til Løn.
-
6. Thi så sigerHærskarers HERRE: Endnu en Gang om en liden Stund vil jeg ryste Himmel og Jord, Hav og tørt Land, og jeg vil ryste alle Folkene, og da skal alle Folkenes Skatte komme hid, og jeg fylder dette Hus med Herlighed, siger Hærskarers HERRE.
-
2. Og jeg sender til Babel Kastere, de skal kaste det og tømme dets Land, thi fra alle Hanter er de over det på Ulykkens Dag.
