59 Verber der skal bruges til ordet «mad»

O' Mad fik vi ingen av; men synge Salmer o rende te Møder, de kue de da o takk Vorherre, naar de spared Osten te Mellemmaden te vos ander'.

Ida gav de tre Gamle Mad, hun havde en egen, naensom Maade at lofte dem op i Sengen.

Men da der blev sat Mad for ham, sagde han: "Jeg vil intet nyde, før jeg har røgtet mit Ærinde!"

-- Vent at faa lidt Mad først.

Lang Tid efter var der ingen af os Børn, der spiste andet end bar Mad, vi var saa bange, han skulde have rørt ved noget af det, vi skulde have.

Og vi spiser vor Mad, som om det var en tung Pligt, vi opfyldte.

Fru Reck troede aldrig, hun havde set saa megen Mad, og hun blev ved at spise og spise, ligesom hun ikke turde andet, mens Fru Brandt bod og bod, uden selv at spise--som barrikaderet bag al sin egen Mad.

15. Men da det blev Aften, kom Disciplene til ham og sagde: "Stedet er øde, og Tiden er allerede forløben; lad Skarerne gå bort, for at de kunne gå hen i Landsbyerne og købe sig Mad."

Og saa gav hun sig til at rense et stort, rundt Træfad og gik siden ud for at hente Mad.

Jeg er vel kun en lille Pige men faar jeg Mad og bliver stor og faar jeg Sorgen til at vige, saa skal jeg rigtig hjælpe Mor; faar vi saa begge to en Kjole, og jeg lidt bedre Sko til Skole, saa har jeg ingen Ønsker fler, naar Mor blot ikke græder mer.

og han lod dem bringe Mad fra sit eget Bord, og Benjamin fik fem Gange så meget som hver af de andre.

Han tog sin Mad med: Hansen-Maagerup smurte den til ham.

Hen paa Eftermiddagen kom de til Koncertstedet, nye Karle rumsterede med deres Kufferter, og Charlot saá livlig ud hen over Perronen med Favnen fuld af Legetøj, og der kom Fart paa, mens de slugte noget Mad, og Charlot blev udstafferet i den Fløjls, og de naaede op til Koncerten.

Bai spiste, som havde han ikke set Mad i otte Dage.

Men naar de korte ud, havde de Strudsfjer paa Hovederne, ligesom Zampa, den lille Hest, de havde set i Augustenborg, og som kunde sidde tilbords og ringe paa sin Mad med en lille Klokke.

Pige holdt han ikke, og Hund heller ikke; han nøiedes med at have Duer og Stærkasser, og sin Mad lavede han selv, tarvelig til det Yderste -- han var ikke for Ingenting Jyde.

=Kjesten.= Da war det nok lig Mad for Mowns, hwa?

=Erneste.= Og hvad er saa, naar alt kommer til alt, det for "Svagheder", som bebrejdes mig: at jeg vilde ha Mad til mig og mine, at jeg vilde ha Klæder paa Kroppen og noget at putte i Kakkelovnen.

Kun en Gang imellem gik han hjem i et Par Nattetimer for at faa lidt varm Mad.

6. Og sig til Israels Hus, den genstridige Slægt: Så siger den Herre HERREN: Lad det nu være nok med alle eders Vederstyggeligheder, Israels Hus, 7. at I lod fremmede med uomskårne Hjerter og uomskåret Kød komme ind i min Helligdommen, for at de skulde være der og vanhellige mit Hus, når I frembar min Mad, Fedt og Blod og således brød min Pagt ved alle eders Vederstyggeligheder.

En Umyndig vilde han blive, fik ikke mere Lov at vælge den Mad, han vilde spise, de Nydelser, hvori han vilde søge Hvile, de Tanker, han vilde tænke.

9. Og Gud lod Daniel finde Yndest og Velvilje hos Overhofmesteren; 10. men Overhofmesteren sagde til ham: "Jeg frygter for, at min Herre Kongen, som har tildelt eder Mad og brikke, skal finde, at I ser ringere ud end de andre unge Mænd på eders Alder, og at I således skal bringe Skyld over mit Hoved hos Kongen."

Da jeg sad og spiste den raadne Fisk, der var lagt ned paa et uappetitligt Gulv, hvor der blandt andet henstod Urinspande, blev et lille Barn holdt frem over Gulvet; jeg maatte tage min Mad til mig, for at det ikke skulde stænke derpaa; samtidig skulde jeg underholde mig med min livlige Værtinde, og det forekom mig et Øjeblik, maaske fordi jeg var træt, at ens Arbejde mellem primitive Folk ikke altid er idel Behagelighed.

Jeg seer dem, Morbror, hviskede Halvor, der sneg sig nogle Skridt foran Bakke; de have tændt Vagtblus dernede og koge Mad -- de myldre som Maddiker i en fremmed Mands Meelsæk.

Han sov i Høstakkene og stjal den Mad, der var sat ud til Hundene.

Lugten af den kogte og stegte Mad, der var liflig, indeholdt ligesom en Mindelse om den nys aabnede, dunstende Krop og om Tarmene mens de endnu gik.

-- Jeg synes, Du staar og spytter paa Børnenes Mad, Jens Oluf ... Aa Gud, aa Gud, hvad skal det dog blive til med Dig!

Vi er bløwen nøj aaldre, Kræn Nargaard, og wor Øwn ka ett wal skimm æ Dar, og wor Kinder er gro, og wor Hinder er blo, og vi spilder æ Mad aa æ Far, Vi er bløwen nøj stogend, Kræn Nargaard, og æ Kjæp den maa værg for æ Bjen, og æ Vægg maa gi Støtt, nær æ Træsko ska flytt, og æ Furd maa ta Wor o æ Stjen.

Jeg henter hos Moder en liden Brad; han spejder og Skrotten skulter, "Kom ned og smag paa den gode Mad!

Men Froken Overud, der smurte Mad, sagde i Sammenhaeng med de rode Ojne: -Det kommer af den megen Nattevaagen.

4. Bøj ikke mit Hjerte til ondt, til at gøre gudløs Gerning sammen med Udådsmænd; deres lækre Mad vil jeg ikke smage.

Og den evige Vasken og Strygen -- blot for at skaffe Mad i Munden og Tag over Hovedet, det var saa ensformigt.

Han skænkede aldrig Mad og Drikke en Tanke, før det blev sat frem for ham, han var altid ens klædt, og saa upraktisk, som vel muligt, og gjorde Indtryk af at være aldeles ufølsom for Varme eller Kulde.

Folk hørte gærne Musik, de to savnede aldrig Mad eller Husly.

Jeg sanser kun Mad, baade god og slet, og jeg er saa træt ... XI Min Livskraft ligger i Dvale, alle mine Tanker er gaaet i Hi.

Den Gamle passede sin Mad, og først da der ved Desserten blev budt Æbler om fra Familiens eget Landsted, blev han livlig og morede sig med at regne ud, hvad hvert Æble stod Sønnen i, og efterat Regnskabet var opgjort, tilføiede han smilende: "Ja, har Du Raad til det, lille Jesper, er det jo godt!"

Peder Hansen og et par andre gårdmandsfamilier havde slået sig sammen og var kørt i skoven; de sad ved bordene og havde begyndt at pakke maden ud: oksestege, der sad i et tommetykt lag sky, stegte høns og duer, kogte æg, sandkager så store som slibestene, stikkelsbærgrød med stødt kanel, og fløde i trepægleflasker, så tyk, at den næsten ikke var til at lokke ud gennem halsen.

Og i Dag havde altsaa hans Kone opdaget, at han i sit syge Had til Liv og Sundhed stjal sig til at spytte sine Sygdomsspirer ud paa Skolebørnenes medbragte Mad.

Men da Fadene kom, vaagnede han op og slog Hovedet helt tilbage af Velvaere: Der maa Mad til, sagde han, og han begyndte at spise, med opbunden Serviet.

16. Så lod Opsynsmanden deres Mad og Vinen, de skulde drikke, bringe bort og gav dem Grøntsager i Stedet.

Ofte vidste hun ingen Grund at sige, fordi der i Virkeligheden ikke var nogen anden Aarsag end en øjeblikkelig Ebbe af Kraften i hendes stakkels fine Nervesystem, der ikke havde kunnet taale denne Barndom, i hvilken hun ofte havde levet uden rigelig og nærende Mad, fordi der ikke var Penge i Huset, medens hun pintes ved at se Moderen forsømt eller raat behandlet af Faderen, uden at hun dog selv kunde elske denne Moder, -- saa at hendes kærlighedstørstende Sjæl blev endnu mindre mættet end hendes Legeme.

Som det Æventyr-Prinsepar vi var: med at lege sammen som Kongebørn i et Rige, der var vort og smukkere end alle andre Riger; med at spise Mad og drikke Vin, der var finere og mere kvægende end almindelig jordisk Mad og Drikke; med at være saa forelskede i hinanden, at vi syntes, vor Kærlighed før var for intet at regne.

Min Brud fandt Embedsgagen stor nok, og det var hende, der forstod den Sag, ikke jeg; den Mad, hun vilde sætte for mig, kunde jeg sagtens spise.

Frantz, der er i næstøverste Latinklasse, mistænkes stadig for Dovenskab og letsindigt Levned, saasom overdreven Nydelse af Tobak, Smug-Toddyer osv. Ogsaa vækker han min æstetiske Papas Ærgrelse ved et leddeløst labansagtigt Væsen, en smagløs Behandling af Kniv og Gaffel, Rokken paa Stolen, usoignerede Negle m. m. Saaledes krydres vor Mad paa den lifligste Maade.

17. Men de blev ved at synde imod ham og vække den Højestes Vrede i Ørkenen; 18. de fristede Gud i Hjertet og krævede Mad til at stille Sulten, 19. de talte mod Gud og sagde: "Kan Gud dække Bord i en Ørken?

Aa, bare den ringeste Stund at føle sig rigtig glad som fordum, da en Tur i det fri ej kostede en sin Mad!

Men den laa lige saa slatte, og der vilde ikke til at komme Mad paa den.

29. Jakob havde engang kogt en Ret Mad, da Esau udmattet kom hjem fra Marken.

Som nu Profetsønnerne sad hos ham, sagde han til sin Tjener: "Sæt den store Gtyde over og kog en Ret Mad til Profetsønnerne!"

Da saae man hende med et mørkt Sjal over Hovedet og en Kurv paa Armen, gaae til Byen for at hente sine Fornødenheder, og hjemme at feie, vaske og koge Mad og sidde og flaske de mindste.