50 Verber der skal bruges til ordet «nat»

--Og deres Læber mødtes i et langt Kys ... William kunde ikke sove den Nat.

I nogle Dage stod den som et tavst Vidne, saa en skønne Nat var den ogsaa borte.

Jeg har paa Ære altid ført mig, som en Husar skal og bør, men selv Lasalle har aldrig struttet saadan af Stolthed eller svunget sin Dolman som jeg gjorde hin Nat.

I mere end et Døgn havde han uafbrudt været paa Farten, havde tilbragt Nat og Dag i Østerskældere, hos offenlige Piger, ude i Skoven og paa Vinstuer og havde trukket med sig, hvad han undervejs traf paa af Venner og Venners Bekendte.

Jeg siger dig det een Nat, blot een, een, een Nat, ej nu og nogen sen Nat af mig du lukkes ind, Gut.

Og han lå hos hende den Nat.

Og bag ved Ovnen i en rolig Krog jeg har min Skjødehund, den fede Snog; han ruger paa en Cyprianus-Bog, jeg fra en gammel Præst i Sevel stjal en Nat, han havde sig en Perial.

Naar alt var i Orden; skulde Fangerne ovenpaa -- en bestemt aftalt Nat -- aabne Dørene til deres Celler ved Hjælp af en Dirk og liste sig ned i Cellen i Stueetagen for at naa den underjordiske Gang, der gik ud derfra.

Så gav de atter den Nat deres Fader Vin at drikke, og den yngste lagde sig hos ham, og han sansede hverken, at hun lagde sig, eller at hun stod op.

Den halve Nat vandrer hun rundt i Haven--rundt, thi Søvnen vil ikke komme.

Blev De vækket sidste Nat?

Banner vaagede den Nat hos ham, og tidlig om Morgenen blev der atter sendt Bud efter Lægen.

At Per Skrædder stjæler Favnebrænde i Skoven hver Vinter, er sikkert nok, for Jakob Mikkelsens Karle traf ham en Nat forgangen Vinter i Færd med det; der gaar ogsaa Rygter om andre Slemhéder.

6. Mørket tage den Nat, den høre ej hjemme blandt Årets Dage, den komme ikke i Måneders Tal!

Du kan troe, det overfalder mig undertiden haardt nok, og skaffer mig da gjerne en søvnløs Nat.

Engang var jeg Mø, skjønt jeg mindes ej naar, og stadig min Længsel til Ynglinger staar; en Dragon af en Trop blev min Far paa en Nat; hvad Under, jeg elsker den raske Soldat.

Men henimod Aften vækkedes hun af sin Sløvhed ved en pludselig, feberagtig Rædsel: hun kunde ikke opleve en saadan Nat til.

Saaledes ogsaa denne Nat.

Det var mørk Nat.

Men det blir ikke lyst som den Gang i April, da vore Hjærter mødtes vaarberuste ... Jeg lider Længslens Véer hjem til lidt Dagnings-Skær, hjem til dit Lykke-Smil, som lyste i April den dæmrende Nat, da Helligaanden suste.

Hvilken sælsom Uro har holdt mig vaagen den ganske Nat?

Jeg vil straks gaa med dig til Rokhalsky, som vist nok gerne giver dig Husly en Nat, saa har du den Fordel at være der i Morgen Formiddag.

Følgelig skulde det forlades samme Nat, som Flugten fandt Sted, og Andrey og Vasily -- saa vel som de undvegne -- tage Ophold i Zinas Hus, hvor de skulde holdes indelukkede, medens Politiet vendte op og ned paa Byen for at finde dem.

Hun fik ikke meget Søvn i sine Øjne den Nat.

10. Den Gang Farao vrededes på sine Tjenere og lod dem sætte i Forvaring i Livvagtens Øverstes Hus, mig og Overbageren, 11. da drømte vi engang samme Nat hver en Drøm med sin særlige Betydning.

Og henføres samme Drøms Beretning til Enden af det tredie Kapitel og lyder saaledes: Søndagen næst efter den Løverdag, som Drengen Jakob blev den onde Aand kvit, der Folkene kom af Høimesse, kaldte han mig -- (forstaa: Kvinden i Huset,) -- til sig, bad jeg vilde høre, hvilken Drøm han havde havt denne Nat.

"Og vorder det Nat, oprunden "Da vorde dig Atterdag!"

For at ingen skal hjemsøge den, vogter jeg den Nat og Dag.

Saa listede vi os ned ad Stigen og kom ind i den Forstue, hvor jeg havde ventet den frygtelige Nat.

31. Derfor våger og kommer i Hu, at jeg har ikke ophørt i tre År, Nat og Dag, at påminde hver enkelt med Tårer.

7. Jeg er så træt af at sukke; jeg væder hver Nat mit Leje, bader med Tårer min Seng; 8. mit Øje hentæres af Sorg, sløves for alle mine Fjenders Skyld.

Med Nød og næppe undgik han en stille Nat at blive dolket af Pigebarnets Fader, flygtede til Capri og vendte saa efter de tre Maaneders Forløb, som Bestemmelsen var, tilbage til København.

Jeg sov udmærket den Nat og drømte, at jeg spiste Corpus Juris, men fik ham i den gale Hals og blev kvalt, hvorpaa Gamle holdt en Ligtale over os, der var saa lang og kjedelig, at vi begge To vaagnede op og bleve levende igjen.

Gennem en Bue i Procuratiernes Søjlegang traadte de ud paa Pladsen, der laa hvid som dækket af Sne i det skarpe, klare Maaneskin; kun en enkelt Vandrer gled henover den, den tilhørte Natten -- ikke den tunge, sukkende Nat, der bredte sit Dække over de tavse Kanaler, men Maaneskinsnatten, hvor Stenene bades i Straaler, hvor Drømmene tager deres lette Fart for i den lyse Stilhed at bæve i den flimrende hvide Glans i anelsesfuld Længsel.

Og saa bagefter at være alene og tænke det om, mange Gange, den halve Nat, og kysse nogle Blomster af hendes, som han havde i en Medaillon om sin Hals.

Af Nysgerrighed efter at lære sin elskede at kende, tændte Psyche en Nat -- trods Forbud af Eros -- en Lampe og saa da hans skønne, ungdommelige Skikkelse.

Og medens Ringen langsomt bevægede sig rundt med taktfaste Fodslag, der syntes at skulle sprænge Vægge og Loft og splintre Gulvet, sang Mændene med Stemmer, der var hæse og sprukne, thi de havde sunget ustandseligt hele forrige Nat og Halvdelen af denne.

Nu er vi for meget Alvorsmænd, det vil sige, vi er gnavne, og det med Grund, fordi vi er blodfattige og nerveuse og faa Tømmermænd, naar vi svirer en Nat igjennem.

En Nat nede ved den frosne Havn sukkede han sin Længsel ud i nogle Vers.

Derpaa gik jeg hen og aabnede Vinduet og saae ud i den tause, stille Nat.

8. I skal spise Kødet samme Nat, stegt over Ilden, og I skal spise usyret Brød og bitre Urter dertil.

jeg har skrevet den halve Nat og er frygtelig træt.

Og der er Fred paa Jorden ... VII Nej, det er altfor skøn en Nat, og jeg kan ikke sove, Fjældkæderne har Linjer som danske Bøgeskove.

Fra liden Celle derinde, Vendt mod en Afgrund brat, Saae man et Lys at skinne Gjennem den mørke Nat.

Derfor synes nu mig, at Du som en gjæv norsk Mand ikke har mere Grund til at være stolt eller bedrøvet over, hvad der skete den Nat, end alle vi Andre Nordmænd, for jeg skal sige Dig: den Bedrift hører nu os Alle til; den er Fædrelandets.

Jeg fortalte engang en Artillerigeneral om min Skansevagt den Nat: han mente, at jeg havde handlet rigtigt.

Men nu blev det jo for silde den Nat at komme afsted med ham, og saa maatte de vente til Aftenen efter.

De blev da siddende der Natten over, en forfærdelig Nat.

Axel satte en Stige til Sigrids Kammervindue en Nat men blev halet ned igen af hendes Brødre under megen Munterhed, hvorpaa han maatte give Vin paa Raadhuset, Bryllupet blev bestemt til kort før Jul.

Han saá jo Nat og Dag det lange Lagen over Liget paa Sengen og Mændene, som var kommet ind og havde slæbt Moderen ned ad Trappen, pakket i et Lagen; en tog ved Hovedet og en ved Benene, for at faa hende i Kisten nede i Gadedøren.