41 Verber der skal bruges til ordet «natur»

En Natur som Stephensen, i hvilken der dog fra først af er nogle ædle Spirer -- uden dem vilde han vel heller ikke være bleven Kunstner, ikke engang den Kunstner han er, -- naar en saadan Natur, endnu ung og ikke helt fordærvet, fatter Kjærlighed til en ung Pige, saa forfines og forædles han, og hun lærer en Anden at kjende -- og at elske -- end den, han hidtil har været.

Du mener, at jeg i Grunden er en vag og let Natur?

Thrakerne fejrede disse Fester (Orgier) om Natten ude paa Bjærgene for lettere at hidse Nerverne ved det hemmelighedsfulde Mørke og den vilde Natur; man bar Fakler i Hænderne, Metalbækkenerne skingrede, Paukerne dundrede, og Fløjternes Toner skar gennem Spektaklet, mens Deltagerne, der mest bestod af Kvinder, styrtede af Sted i Hvirveldanse og ved høje Raab søgte at vække den slumrende Natur til nyt og frugtbart Liv ved Vaarens Komme.

Jeg er sikker paa, at han maa have været glad ved at træffe en beslægtet Natur."

I Smaaland træder en hel anden Natur frem.

Hr. Kasbjergs "udpenslede" stil magtede selvfølgelig også naturskildringer, men Ivar Holt tog naturen ind gennem alle sanser.

Saaledes stod han i dette lykkelige Øjeblik, medens hans Arm laa om hendes Liv, og stirrede ud paa et feagtigt Arkipelag, som syntes at tilhøre en anden Natur, dèr, hvor man i det nøgterne Dagslys kun fik Øje paa en temmelig flad og almindelig sjællandsk Egn.

Hun wiste nogenledis, huorledis hun burte att leffue oc sig imod Gud oc sin Næste att forholde; men hun giorde twært imod, thi hun war aff en ond Natur.

paa Læben tabte han sig i en famlende Hjemve efter det ubekendte, -- andre Mennesker, anden Natur, andre Guder.

Fregatten laa tilankers ved Valparaiso, denne „paradisiske Dal“, hvis storartede Natur og yppige Vegetation uvilkaarlig bringer til at erkjende Berettigelsen af det smukke Navn, som de første Erobrere have givet denne Chilis vigtigste Handelsplads.

Men han er en stolt Natur.

Men der var ogsaa noget dybere i selve den nye Aandsretning, der stødte hans sky Natur bort fra det Liv, som var blevet vakt ved Georg Brandes.

Folkefærd; man har ingen Ret til at tvivle om disse Skildringers Paalidelighed, og Nationerne skifter ikke Natur, som Slangerne skifter Ham.

Sydfranskmanden er en udpræget Romaner, siger man, letbevægelig, letflammende, en Natur, af hvis sjælelige Evner Fantasien er langt mere udviklet end det rolige Ræsonnement.

Jeg havde stræbt at tilegne mig Madvigs Klarhed og Simpelhed i Fortolkning og Kritik og hans frie Blik paa Oldtidens Sprog, Litteratur og Statsforfatning, og jeg havde dertil havt den Lykke, som han ikke havde havt, at se Sydens Natur og den klassiske Oldtids Rester, som man nu opfordrede mig til at gjøre den studerende Ungdom bekjendt med.

Men -- som jeg leved iblandt dem og fik de fleste kær, hændtes det, at jeg fandt dem et smukkere Rygte værd, hændte det, at jeg satte deres uslebne Natur over vor egen glatte ofte forlorne Kultur.

Det er en kostbar Luxus, men hvad skal man sige, -- saadanne Modsigelser rummer den moderne Natur .... Altsaa, det er meget sandsynligt, at Minna er tilbøielig til at betragte Forlovelsen som en Forskrivning for Tid og Evighed -- hun er vel ikke just, hvad man kalder en Karakter, men en Natur -- og en trofast Natur -- og det vil derfor være let for Dem, uden just at gjøre Fordringer gjældende eller appellere til hendes Bestandighed dog at holde denne noget bornerede -- skjøndt elskværdige -- Pligtfølelse i Aande hos hende til Gunst for Dem, og ikke stramme Baandet, men dog indirekte holde det fast, -- saa længe som hun gjør det.

Samtidig udvikler deres stille, afsides Tilværelse paa Landet, deres Hjemstavns lyse, glade, romantiske Natur, den Poesi, hvis Traditioner de tog i Arv, netop en anti-materialistisk og anti-atheistisk Livsanskuelse, der gaar som en rød Traad gjennem hele deres Digtning.

"Hvordan opfatter De naturen?"

Nu var Nanny, den næste i Rækken, ogsaa en ganske anderledes let omgængelig Natur.

Nämdemanden var let reserveret, han gav tydelig nok den alvorsfulde Embedsmand, hvis Hvervs Vigtighed tidt medførte Besøg af lignende officiel Natur.

Og allerede den Gang havde Solen leet og gjennemildnet Luften, Skyggen husvalet, Bjergskoven duftet, Fuglekvidren jublet og den friske, lette Vind brust igjennem de høie Kroner -- hvor maatte da ikke nu den samme Natur, der var saa sommerlig straalende som nogensinde, fortrylle mine overberuste Sandser!

Har han ikke haft tilstrækkelig Lejlighed til at lære hendes sande Natur at kjende.

Det var ikke fordringsfuldhed; han måtte jo kende sin egen natur.

Det er, hvad I endnu i Aften kaldte min sammensatte Natur.

Christian VIII var en i sin Person og sin Dannelse dansk Mand; hans Sind havde aabnet sig for, hvad der i danske Former var frembragt af Dygtigt i Videnskab og Skjønt i Kunst, og han havde udentvivl modtaget langt mere omfattende og stærke Indtryk fra denne Side end Frederik VII; men han følte ikke saa skarpt, hvor det var, der skulde kæmpes, og hvorledes der maatte kæmpes for Danskheden; hans Natur var mildere, maaske svagere; dette Forhold blandedes for hans Blik med andre politiske Hensyn og fordunkledes deraf; Begivenhederne havde endnu ikke lagt det saa rent og aabent for i dets hele Betydning.

Det er Folk, som fra Fødselen af er givne en anden Natur og Beskaffelse, end som Andre, de har et større Hjærte og fortere Blod, de higer og attraar mere, begjærer stærkere, og deres Forlængsel er vildere og mere brændendes, end den er hos den gemene Adelhob.

Hans sunde, lidet gennemkultiverede Natur var ikke fintbestrænget nok til at vibrere med Werthers Lidelser; hans principstrammede Seminariesind, hans kapitel-klædte og paragraf-hægtede Uerfarenhed havde ikke Ærmegab nok til at favne Lidenskabens Fritænkeri, hans Aand, der var en digegrænset Havn for Traditionens Smakker, laa ikke vindaaben for Storm- og Trængselstiden.

"All right, Kammerat," lo Harris, "dine Rejser har ikke forandret din elskelige Natur, ser jeg.

Et Menneske maa følge den Natur, som Gud har nedlagt i ham.

Vi ville ikke sige, at Frederik VII besad en ved Reflexion uddannet dyb og omfattende Menneskekundskab; det er ikke den, hvorpaa det her kommer an; men han var ikke indskrænket til en snever Livsform; han var ikke bunden ved den særlige Horizont, der begrændser Livet, set fra Thronen; han havde bevæget sig imellem Folk paa Samfundets forskjellige Trin, lige ned til den egentlige Almue; han kunde se deres Anliggender, og hvad der laae dem paa Hjerte, fra et nært og rigtigt Synspunkt; han fandt i sin jævne og aabne Natur Nøglen til at forstaae, hvad der boede hos de lavere Stillede, til at fatte de Ord, hvormed de talte, den Form, hvori de fremtraadte, og, idet han forstod dem, blev han forstaaet af dem; han kunde hengive sig til dem, han kunde lade Mennesket skues gjennem Kongekaaben, medens denne dog passede og sluttede sig fast om hans Skuldre.

Han fandt naturen død og tillukket.

Det er, som vor store Mester, Hans Frederik, en Gang for alle har sagt: Du est en problematisk Natur, gode Henning.

Holst var fuldstændig under Indtrykket af den fremmede, egenartede Natur.

Hun havde lært at dæmpe sin lidt robuste natur, siden han var blevet hendes ideal af mandig finhed.

Denne haabløse Stilling vilde have bragt en stærkere Natur end hans til Fortvivlelse.

Hun var, kort sagt, bleven en praktisk Natur.

Her var han gået og visnet, og nu kunde han møjsommeligt erindre, at han havde været anderledes en gang; han havde betvunget sin natur -- som det siges, at man skal, -- han havde overvundet sig selv, hvad der påstås at være bedre end at vinde en sejr.

Ægteskabsovertrædelser straffes efter Sigende strængt af Mændene, der alene herved betegne det høiere Trin, de indtage ligeoverfor Negeren, hvis mere dyriske Natur, forværret under Slaveriets Tryk, har sløvet Blufærdighedsfølelsen.

Merrenden forstaar udmærket at bedømme den menneskelige Natur, og Forandring morer ham.

Hun havde arvet sin Moders overdaadige Følelsesliv, men ikke hendes lykkelige Natur, ikke hendes sunde Sindsligevægt, ikke det stolte og overbærende Smil, hvormed Moderen mødte de Dannedes Fordomsfuldhed og Pøbelens Raahed.