-
Det var altsaa derfor, de bestandig saá saa medlidende paa ham, undgik ham, talte underlig kælende, naar de endelig talte--derfor behandlede Kelnerne ham saa sky, ligesom ængsteligt: de troede, han var den gale.
-
Og mangen en Gang, naar det var morkest omkring mig, har jeg pludselig havt en Fornemmelse, som der trak en Sky fra Solen, og saa har den livsalige Verden ligget foran mig som et Syn og kastet sin straalende Glands heelt ind i mit fattige Kammer.
-
Undertiden ved Bordet kunde William se sky over paa Moderen, derfra til Nina.
-
Øverst oppe, paa det lange Plateau af dette ensomme Bjerg laa en lille løs Sky; den var bleven hængende i Granskoven, ganske som naar man for Spøg puster Tobaksrøg øverst oppe i Hovedet paa en krølhaaret Dreng.
-
Der gled en Sky over den unge Kones Pande.
-
Jeg vilde ej Haabet slippe, jeg prøved og prøved paany, jeg rakte fra Troens Klippe og fik i Haanden -- en Sky.
-
I den senere Tid var han bleven meget sky, og han betroed sig til ingen.
-
I Løbet af de følgende Dage søgte Andrey at gøre sig kendt med sit Dyr, som viste sig at være klogt, hurtigløbende og heldigvis ikke sky -- hvilket var af den allerstørste Vigtighed.
-
Der gik, uden at hun vidste det, en pludselig Sky hen over Idas Ansigt ved Lyden af de franske Ord (der kom saa mange franske Smaasaetninger i Karls Tale paa det sidste), men saa smilede hun igen, lykkelig foran Karls Ojne, der "tog" hende, og hun loftede sit Glas og nippede til det, med sine Ojne i hans.
-
Nede i Horisonten tumlede den ene Sky frem efter den anden, utidige som efter en lang Middagslur.
-
Og de tittede ikke sky og fortrykte til Taarnværelset i Stueetagen, hvor Husbond residerede.
-
Og i den første Tid, saa var det Tabet og Sorgen over den døde--at han var gaaet bort, som hun havde elsket de lange Aar.... Men siden, min Ven, da vort Liv blev plyndret for alt det, som vi havde levet i, alt det Velvære, vi var vant til at sidde i--og vi stod igjen saa at sige i de tomme Stuer, med de bare Vægge i Livet--ser du, saa blev det langsomt en fortvivlet Misfornøjelse og en fortvivlet Følelse af Skammen.... Og hun taalte ikke, at vi nævnte Fa'ers Navn, og hun skyede alt, hvad der kunde blot minde om ham.
-
Det var, som om det store Maskineri arbejdede tungt i den kolde Tavshed: Portier'ens Klokke klang som en Ligklokke, Kelnerne styrtede sky og uden Smil om de ellers saa høfligt smilende Munde hen over Gaarden under Glastaget.
-
Men syvende Gang sagde han: "Nu stiger der en lille Sky op af Havet, så stor som en Mands Hånd!"
-
Men Dampens Aand tog fat og sled for tred've Dag og Nat; der stod af Damp og Dur en Sky om Tag og Mur; det surred og det sang, en Jærntraadsnerve klang og sprang; en ny lagt ind for den, saa tog han fat igjen.
-
Mikkel vendte sig mod Syd, og her saa han en høj, sløret Sky, der stod op mod Himlen som en Mur.
-
En stor Mand i næsten sirlige, tærnede Benklæder og temmelig ren Skjorte stod med Ryggen mod os bøiet frem mod Stenfladen, hvor han syntes at undersøge Noget; han dreiede et Øieblik sit rødskjæggede Hoved med et gemytligt Nik, medens en ganske lille Fyr med et gnomeagtigt Ydre og dækket af nogle smudsige Pjalter skulede sky til os, idet han fjernede noget Værktøi.
-
Bøger kan være slet selskab, man skulde sky, men de lægger ikke skjul på noget; de forebringer uden svig det, de har at meddele.
-
-- Trut ... lell Trut ... du skae skyes.
-
Ikke saaledes, at han skyede dem, slet ikke, men han var lige saa unøjsom som han var taknemlig, han vilde have den halve og kvarte Lykke ogsaa, naar den var at faa, foruden den hele.
-
Hans blev svimmel af at gå rundt; han måtte også holde øjne med lynene, der piskede skyerne som svøber af flossede ildtråde; han så uafbrudt fra det ene til det andet og søgte at være forberedt på dem, der kom, for at ingen skulde komme bag på ham og ta magten fra ham og udløse det skrig, der lurede i ham.
-
Jeg priser lykkelig dig og Hver, Som Skjæbnen ikke præget har Med Stemplet af Genie og Nar, Thi om eder man haaber, om ikke veed, At I blive her kan i Evighed; Og her er det bedre, det skal du kjende, End hvor man sidder med blottet Ende Paa en Sky, Saa vaad og saa kold som Vand, Og blæser Trompet det bedste man kan.
-
Selv opfattede hun sin Sky overfor dem som en Angst for, at de skulde indeholde Hentydninger til de Øjeblikke, hvor hun under Samværet med ham modstandsløst gav sig sine Sanser i Vold, disse Øjeblikke, som hun bagefter altid tænkte paa med Skamfuldhed og Lede, -- men dette var halvvejs et Selvbedrag.
-
Han slugte Maaltiderne med en indre Grimace og lukkede sig saa strax inde i sit simple, men ordenlige Værelse, hvor Bøgerne ventede ham paa Bordet; -- og fra sine Besøg i Præstegaarden medbragte han en duftende Sky af Luften fra et hyggeligt og efter hans Begreber næsten rigt Familjehjem, der fyldte hans Kammer for nogen Tid, og som ogsaa tildels beskærmede ham mod den mindre renlige Lugt i Petersens Daglig- og Spisestue. --
-
Han mærkede, at man skyede ham, og han anede Grunden.
-
En saelsommere Blomst med saere Fibre, opplejet i sene Aar af en taalmodig Gartner; en mangefarvet Kalk, saa skon i Lyset, men som mod Aftenstid lukker sig sky.... En Sejrssang, Smerten kvalte i Struben.... En Fremmed paa Jorden og som dog blev elsket som en sjaelden Gjaest.
-
Saa, maaske efter et Minut, saá jeg, eller syntes jeg at se, noget, der lignede en Sky, som gik ned i den fjerneste Krog af Værelset.
-
Hvor var hun ikke dejlig: Øjets mægtige, sugende Nat, hvor Dagen vældede frem i Stimer af myldrende Lysblink som en sort Diamantsten, der spiller i Solskjæret, Læbernes smertelig skjønne Bue, Kindens stolte Liliebleghed, der langsomt svandt i rosengylden Rødme, lig en Sky, som Morgensolen belyser og dunkelaaret som skære Blomsterblade de fine Tindinger, der hemmelighedsfuldt tabte sig op i det mørke Haar .... Hendes Haand skjælvede i hans, kold som Marmor; hun drog den lempelig tilbage og slog Øjnene ned.
-
Desværre førte dette Forhold til, at alt hans blev os forhadt eller mistænkeligt, og at vi skjulte meget for ham med Moders Vidende og paa hendes Tilskyndelse, som hans Misbilligelse ellers vilde have lært os at sky, -- medens den nu overalt kun syntes os et ondt, vrangvilligt Lune, som man blot skulde snige sig udenom .... Men hvorfor trætter jeg Dem egentlig ved at fortælle Dem alt dette?
-
Thjodolf havde vendt sit Ansigt mod det aabne Vindue, han laa og saae ud i den blaae, klare Himmel -- langt borte kunde han see en lille hvid Sky, og hin Formiddag paa Middelhavet randt ham pludselig igjen i Hu.
-
Skuden var drevet noget nordpaa, Kullen stod som en lav kammet Sky i Syd.
-
Det løb ham harskt gennem Svælget, han hummede sig sky.
-
"Den unge Pige har en Tact, "Hvorved hun Meget gjætter: "Hun af en Scene snart en Act "I Tanken sammensætter; "Og dertil er hun fiin og bly, "Og ei saa let at gjække: "Et Ord kan gjøre hende sky, "En Mine hende skrække.
-
Nu gaar hver Sky med gylden Kant, det spæde Græs sin Næring fandt i milde, svale Byger.
-
Han ventede at finde sine Øjne sky og fulde af Samvittighedsnag, fordi han havde svigtet Idealet og glemt i lidenskabelig Praksis de høje, skønhedsfyldte Teorier, der hele hans Ungdom igennem havde ledet hans Fjed og holdt hans Sti ren.
-
5. Da skaber Herren over hvert et Sted på Zions Bjerg og over dets Festforsamlinger en Sky om Dagen og Røg med luende Ildskær om Natten; thi over alt, hvad herligt er, skal der være et Dække 6. og Ly til Skygge mod Hede og til Skærm og Skjul mod Skybrud og Regn. Esajas 5 1. Jeg vil synge en Sang om min Ven, en Kærlighedssang om hans Vingård: Min Ven, han havde en Vingård på en frugtbar Høj.
-
De Snese Gange har Kunstneren siddet ude paa Grenen eller i Nordstrandsklitterne Time efter Time, forblæst, forfrossen, i rastløst Arbejde, med alle Sanser i Brug, som et Rovdyr paa Spring for at gribe og fastholde det karakteristiske i Modellen, naar denne gjorde en uvilkaarlig Bevægelse, som havde Aabenbaringer i sig om det individuelle i Relation til den hele Scene, eller for at fæstne, mens Momentet er der, en brydende Sø, en hastigt farende Sky, et flygtigt Strejf af Sol, en dyb og virkningsfuld Skygge, alle disse dejlige Vidundere, som det er en Henrykkelse at nyde, men til hvis øjeblikkelige, sandhedstro Gengivelse der kræves et lynsnart Blik, en dreven Teknik -- og den følsomste Sjæl.
-
Jeg lever blot i Kamp for Mad, opholder Livet som et Dyr, der ej den værste Føde skyr.
-
Baronen havde ved denne Tiltale dukket Hovedet bort og skulet sky til Moderen.
-
Cyklisten slaar Sløjfer om Gaarde og By; da driver imod ham en ravnesort Sky: Lyntungen udstrækkes saa lang og saa gul; to spaltede Pæle slaar Kors for hans Hjul; det Lyn havde Hast!
-
Siden endogsaa Solen maa finde sig i at have Pletter, er der jo egenlig ingen Grund for mig til at græde, fordi der drager en og anden Sky over min Lykke.
-
Han bredte en Sky som Skjul og Ild til at lyse i Natten; 40.
