-
JEG VAR SAA TRÆT-- Jeg var saa træt af Byens Larm og Usselhed; jeg maatte ud, ha' Luft, bli' varm, se Sol gaa ned.
-
Der er danske pigers ansigter, som har drukket sol, og solskinnet i disse ansigter slukkes ikke igen.
-
Ynder muldet, kraftig Jord, fugtig Vokseplads, ikke fuld Sol.
-
Fugtig Vokseplads, ynder fuld Sol.
-
Men i solen opdagedes mange ting; mug og vissenhed viser solen, og hvad skal man derefter gøre ved det mugne og visne?
-
Igaar omfygede Sneen, Og nu straaler idag varm den oplivende Sol, Deilige Foraarsdag!
-
Al Plantevækst er afhængig af Solen, og naar man ikke havde Sol nok, tændte man store Baal for gennem saadanne kunstige Sole ad magisk Vej at tvinge den virkelige Sol til at give Lys og Varme nok til Planter, Dyr og Mennesker.
-
Skyerne skiltes der ude, gennem en karrig spalte trængte solen ind til ham, men da var han faldet i søvn; hans bevidsthed var et øjeblik gået gennem ild og larm, men det havde denne gang ikke formået at kalde ham tilbage; han slap igennem og sov ind.
-
Blomsterløs og gusten og saa fredløs øde -- -- Højt mod Morgenhimlen tavst et Møllekors -- Tunge Skyer gaar Dagens blege Sol i Møde, Vinden stryger regnmæt og med Duft af Pors.
-
Antennaria taaler Sol og Tørke.
-
Saa er min Tid kommen; nu staaer min Sol op, og de komme til mig, alle dem, som ere borte, henne -- Drengen er ikke død og hun ikke gammel, naar de møde mig mellem Træerne, og de blive længe hos mig. --
-
Det var som sagt varmt, en varme, der var pakket tæt sammen, himlen var klappet ovenpå, og øverst i klokken stod solen og holdt ved lige.
-
Jeg græder ej ved Sneens Leg, der skjuler Sol og Stjerne, o, men græder ved at tænke paa min Ven hist i det Fjærne, o!
-
Den blege Dreng saà ud, som om han dog vilde have ansèt det for mere hensigtssvarende, hvis Vorherre strax havde skabt Sol og Maane og Stjærner.
-
Gott in Noth dich nicht läst stecken, Er weis wol, Wan's sein sol, Hülffe zu erwecken.
-
Det er saa festligt at tænke paa at skulle see den Sol, som aldrig gaaer ned, og de Stjerner, som ere Englenes milde Øine.
-
Om Krebsen drev, om Smelten bed, til dig gik Gangen stændig ned med Krog og Medestage; hos dig, min muntre Skjæbneflod, jeg væded glad min Barnefod og saa med Smil min Sol imod i Livets Lykkedage.
-
Den første, vi mistede, mens vi boede i Kjøbenhavn, var ogsaa den bedste, Familiens Sol, Farbroder Scavenius.
-
Vi kjæmper for den Fordring, at i hver Himmelegn skal Rig og Fattig nyde den samme Sol og Regn!
-
De synger sammen, Fenja og Menja: Vi maler dig Sol, Maane og Stjærner løbske om Jorden.
-
Skinnende hvide Theaterplacater er traadt i Stedet for de skidne, krøllede Laser fra Mai Maaned, der har maattet døie hele Sommerens Sol og Regn, Tivoli holder Høst- og Fyrværkerifester, og om Søndagen er der vel endnu stærk Trafik til og fra Dyrehaven, men Folk kommer tidligt hjem, og det er broget Løv til Kaminvaserne, som de bringer med fra Skoven.
-
Skal vi køre ud og la solen skinne på os?
-
Fra det ene Vindue kunde vi se ud over Bjergkæden over Dal og Høj paa den nedgaaende Sol.
-
Det Barn, som vaagner af drømfyldt Blund, den hele Sol vil han kræve; men lad ham først kjæmpe en Livsens Stund, da vil for at vinde een Straale kun hans tryglende Læber bæve.
-
Han vilde ikke være istand til nøjagtigt at bestemme Skibets Kurs ved Hjælp af Sextanten og Kronometret, han kunde ikke, som han havde set Kaptajn Hull gøre, beregne Stjernernes Højde, aflæse Meredianen og lære Skibets sande øjeblikkelige Stilling at kende ved at iagttage Sol, Planeter og Stjerner.
-
Der fyres kun sjældent et Skud Hagl mod dem, endda er baade Maager og Terner sky, de hader Fredsforstyrreren paa deres øde Strand, hvor de samles for at hvile og slikke Sol eller for overdaadigt at fraadse i inddrevne Snegle og Fiskeaadslerne fra et efterladt Dræt.
-
Var Opstigningen himmelsk, kunde man nok kalde Nedfarten til La Guayra, hvor vi gradeviis gik Sol, Hede og Støv imøde, for diabolisk; men vi vare rige i Erindringen om de uforglemmelige Dage, vi havde tilbragt i Caracas, og det Psychiske havde Raad til at honorere den lille Vexel, der blev trukken paa det Fysiske.
-
Gylden Sol, gylden Sol, fyld mit Hjærte, du gyldne Sol!
-
Vi sad ved Gavlen, mens Dagen svandt; af Toftens Blomster en Krans hun bandt; hun smiled op fra en blaa Viol: "Fik du nu Sol!"
-
I Paaklædningsværelset, hvortil Døren stod aaben, faldt en Smule Sol ind, det drog hende uvilkaarlig til sig.
-
"I Dag hun kommer, min Sjæls Idol, hun elsker Sol!"
-
Ja, Moder, Du havde Ret, jeg har ikke haft det godt ... Jeg tørster efter at drikke Sol og Varme, jeg er en stakkels bleg Kalastilk i et koldt Gaardværelse.
-
Saa sluttede en Aargang af dit Livs Billedtidende, som har bragt Sol ag Vaarsang og Frostnætter bidende, og Elskovs søde Glæder, naar ingen tænkte paa det, og Graad paa øde Steder, naar ingen andre saa det.
-
Saaledes gik det til, at han var bleven det theologiske Fakultets Livselixir, Universitetets nyfødte Sol, hvorefter dets gamle Ørn stirrede sin Broncehals stiv, Danmarks Trøst. --
