Hans stykker gjorde stor lykke – nogle af dem nåede over 200 opførelser – ikke mindst ved den række livagtige typer, de førte frem på scenen.

Pubbekatahetuvada, troen om at al lykke og lidelse opstår fra tidligere handlinger, betragtes som værende en forkert forestilling ifølge buddhistiske doktriner.

Hans talegaver bragte imidlertid dette i forglemmelse og lod ham gøre en betydelig lykke på embedsbanen.

Versionen på Blød lykke er krediteret som en liveoptagelse, men er i virkeligheden en studieindspilning med publikumslyde mixet ind.

Fra ham kom enhver god gave, som mennesket kunne glæde sig over, og han undte de troende og retfærdige ikke blot jordiske fordele, men også kostelige åndelige gaver som sandhed, hengivenhed, "en ædel sjæl" og evig lykke.

Men den huslige lykke varede kun kort: først mistede de deres barn, derefter sygnede hans hustru hen og døde i sommeren 1784.

”Når jeg sidder herude i min have i Rødovre mellem mine syv katte omgivet af vildnisset, er jeg fyldt af den indre lykke, som jeg har været så heldig at leve med i mange, mange år.

Den selvstændige filosofi er ikke komplet, men kan fortælle hvad jordisk lykke er.

Han skrev et historiskt skuespil Magnus Barfods Sønner, der blev opført 1830 og gjorde megen lykke.

Socialister og liberalister kunne således meget vel have samme mål, f.eks. menneskelig lykke, men midlet til at opnå dette var vidt forskelligt.

I stedet for at male den sidste og forklarende scene fra komediens femte akt, hvor Pamphilus og Glycerium kan invitere til bryllup, indsætter han sin private lykke i fjerde akt som foregribelse af komediens lykkelige afslutning.

Selvom Cox længe havde ønsket at blive mor, var alting ikke ren lykke.

I Politiken skrev hun senere om øjeblikket: "Den uendelige lykke ved aldrig mere at skulle se noget menneske i verden."

Det gamle, uhyggelige sagn, der var knyttet til kniplingen, og som fortalte at skæbnen altid ville tvinge dens ejer til at gøre indgreb i en andens ægteskabelige lykke, og at han måtte bøde derfor med sit liv - skænkede ingen af dem tiltro.

En senere forfatter, Alciphron, gjorde en vis lykke med en opdigtet korrespondance mellem Menander og hans elskerinde Glycera, hvis navn han udødeliggjorde i komedien Pigen, der får sit hår klippet.