Hvilken preposition, der skal bruges med «tale»

-Ja, Mor ... vi maa ... tale om det ... Det nytter ikke.... -Det er jo afgjort, Otto Heinrich, du tjener, hvor din Fader tjente.

Bankerne, forstaar du, var begyndt at blive forsigtige, de holdt sig tilbage og vægrede sig og gjorde Ophævelser ... og akcepterede ikke mer.... -Jeg husker en Gang--der var blevet præsenteret en Vexel i Banken, saa kom der Bud tilbage, at Direktøren ønskede gjerne at tale med Fa'er personlig-- Jeg var i Kontoret hos Fa'er, da Buddet kom.-- Han saa' op, og vendte sig, saa Kontoristen ikke kunde se hans Ansigt.

Hun skrev ogsaa Vers, hvor der var megen Tale om Hyrder og smukke Hyrdinder af noget letfærdige Sæder.

Maria Carolina turde ikke tale til Onkel Otto Georg.

-Ja, ja, sagde Lange, som holdt af at tale i en Tone, som om han sluttede en Generalforsamling.

Og de taler for tusinde Gang om det evige Tema.

Chr. Molbech holdt en smuk Tale for Hædersgjæsten, og iblandt de Sange, der hædrede ham, var ogsaa en af den svenske Billedhugger Molin, der benyttede Bissens Navn paa en morsom Maade, thi paa Svensk hedder Nissen "Tomtebissen".

Først fløjter han længe som en Fugl; han har glemt at tale som et Menneske.

Men drukken Mund taler af Hjertens Grund.

Overalt i Huset blev Tale til Hvisken, Latteren frøs og døde bort.

Saa havde han en egen, stærkt personlig Maade at tale paa, malende, i korte, varme Sætninger, der kunde stige og stige og tage Fart og Fart--for saa igen at glide ud og dø hen i en underlig vag Distraktion, og den, som talte, var pludselig saa langt borte fra sine Ord, træt og uinteresseret.

Vi kan jo tales ved derom.

Den kejserlige Anklagers Tale ved Aabningsmødet var af største Vigtighed.

Her, Natur, er Tabernaklet, Hvor din Helligaand jo boer, Som gjør Pindsedags-Miraklet, Hvorom hist kun føres Ord; Thi det Sprog, som dine Tunger Tale med en evig Røst, Over hele Verden runger, Og forstaaes af hvert et Bryst.

Fremmede var Menneskene hun mødte, fremmed klang deres Tale i hendes Øren.

19. Gud er ikke et Menneske, at han skulde lyve, et Menneskebarn, at han skulde angre; mon han siger noget uden at gøre det, mon han taler uden at fuldbyrde det?

16. Han skal tale på dine Vegne til Folket; han skal være din Mund, og du skal være som Gud for ham.

Der gik, uden at hun vidste det, en pludselig Sky hen over Idas Ansigt ved Lyden af de franske Ord (der kom saa mange franske Smaasaetninger i Karls Tale paa det sidste), men saa smilede hun igen, lykkelig foran Karls Ojne, der "tog" hende, og hun loftede sit Glas og nippede til det, med sine Ojne i hans.

Jeg holdt altsaa min Tale over ham i Frue Kirke (17. Marts 1868) og mit Sind staaer mindst af alt til at udelukke nogen af Synagogen.

I taler over Jer.

Det var ikke uden Grund, at Fader havde Betænkeligheder, svarede Emmy, Du veed jo godt, at her er Enkelte i Menigheden, der altid ville tale mod Fader og med Glæde gribe enhver Leilighed til at dadle ham.

Hun hørte noget tale fra en Fjældspalte, men hun saa intet og gik ind.

Ida gik ud; fra Kokkenet horte hun Bertelsens ustandselige Tale som en vredagtig og undertrykt Snerren og Moderens bange: Ja, men Jakob, ja, men Jakob ... Doren til Kvinderne rog op.

20. Og se, du skal blive stum og ikke kunne tale indtil den Dag, da dette sker, fordi du ikke troede mine Ord, som dog skulle fuldbyrdes i deres Tid," 21. Og folket biede efter Sakarias, og de undrede sig over, at han tøvede i Templet.

Og den, som taler et Ord imod Menneskesønnen, ham skal det forlades; men den som taler imod den Helligånd, ham skal det ikke forlades, hverken i denne Verden eller i den kommende.

Hr. Kammerjunker!"--Hvorfor taler I mig saa fremmed til?

Det ubehag, han havde følt ved at stå over for et menneske, der pludselig gjorde ham selv til noget ubetydeligt, var helt forsvundet; her kunde han ikke, som han plejede, gå bort og i sin ensomhed hævde sig selv som den overlegne, men det følte han heller ingen trang til; han så bare på hende, ja han så gennem hende ind i en anden verden, som han anede eller havde læst om, en verden, hvor menneskene var smukkere og lettere, mere sikre i deres holdning og tale end her ude.

Undertiden kan det hænde, at den fuldstændig skuffer Forventningerne, at den bliver en lang, alvorlig Styrkeprøve med Tale efter Tale, hvori der er mange Argumenter og kun faa Personligheder, en ordnet Diskussion uden Storm og Torden, uden væsentlige Afbrydelser engang.

Hun trængte til at le, hun vilde være munter ... Hun gav sig til at tale efter den gamle Fru Harsdorff, saa alle lo høit; og midt i Koret hørte man hendes egen Latter over de andres, kort og rykvis--indtil hun brød op og gik videre ... Dansen var forbi.

Umaerkeligt knugede hun de dejlige Haender mod hinanden paa Bordet, hvor de laa: -Og nu, sagde hun, skal der aldrig mere tales imellem os--ikke en Gang paa den Dag, hvor vi dor.

8. En gives der nemlig ved Ånden Visdoms Tale; en anden Kundskabs Tale ifølge den samme Ånd; 9. en anden Tro i den samme Ånd; en anden Gaver til at helbrede i den ene Ånd; 10. en anden at udføre kraftige Gerninger; en anden profetisk Gave; en anden at bedømme Ånder; en anden forskellige Slags Tungetale; en anden Udlægning af Tungetale.

Det er bleven en gjængse Tale hos dem, der ikke have kjendt ham, og er formelig blevet slaaet fast som hans Eftermæle, at han paa en bornert Maade fremelskede en national Kunst, alt skulde være saa nordisk.

Georg var en glimrende Modstander i en Debat; hans utrolige Hukommelse gjorde, at han huskede hvert Ord, som Opponenten havde ytret, hvor lang hans Tale end maatte have været.

Vælgerfolk, giv nu Agt: Der er ingen Fryd i Landet; Eng og Ager er forbandet, der, hvor Retten ej har Magt; men et Folk faar aldrig Gaver; for at sejre maa det slaa; ikkun Slaver tør den Tale ej forstaa.

dine Øjne skuer de sælsomste Ting, og bagvendt taler dit Hjerte; 34.

Saaledes kunde man høre tale bag Kulisserne; den Fanatisme og Exaltation, som raadede paa den store Skueplads, deltes ikke af det hele Folk, ja ei engang af den største Del.

Latinskolen, i hvilken der faa Dage efter min Indtrædelse høitideligholdtes Trehundredaarsfest for Reformationens Indførelse med en latinsk Tale af Rektor, hvoraf jeg naturligvis ikke forstod et Ord, bar i 1817 paa endnu ikke faa Minder om Tilstanden før Skolereformen af 1806, der under Landets yderlige Nød og Fattigdom kun langsomt og tildels famlende blev gjennemført. (