-
Og den sang om modne Druer vældende af Klippens Sten, sang om grønne Kakaduer paa Mangrovetræets Gren.
-
Sang om Styrt af vilde Floder i det fjerne Afrika, sang om Nilen, Havets Broder, Middelhav og Marmara -- Om Flamingo'er, rosenrøde, lysende langs Syrtens Bugt, -- hvad en lille Fugl kan møde paa sin muntre Verdensflugt.
-
som icke war i forrige Tiider hands Wen, glæde sig saa hiertelig offwer Docterns Vlycke, oc att hand war fallen i hands Hænder, saa hand giorde intet anded den Afften end nynnede oc sang; sagde til Quinden: Meine Karne, wolt Ihr dantzen?
-
V. Men Anders sad i Krogen trang og drak og kneb en Tatertøjte, hvad Koret sang og ikke sang, det raged ikke dem en Døjte; tilsidst han haled op sin Fløjte, skar en Grimace, vakled frem, men før han blæste til med Klem gav han et Smækkys til sin Tøjte.
-
Hvis jeg var nattergal, vilde jeg blandt andet skrive en epokegørende afhandling -- sammenlignende sprogvidenskab -- om de forskellige strofer i nattergalens sang.
-
om Sommerrugen, som har gynget Kjærnen fuld, sang om alt, der gror og grønnes i og om og over Muld.
-
Men da de franske Soldater under Bernadotte kom herop, var der ved den Afdeling, som kamperede ved Thorsholm, en ung, sortøjet Marketenderske, som sang sydfranske Sange og havde Zigeunerblod i sine Aarer.
-
Her vendte Far sin Plov, aa, saa mangen, mangen Gang, naar Graalærken højt over Sandmarken sang.
-
Der gik en Orkan over Menneskemængden, de skreg og truede, da de saa det gyselige Misfoster, nogle svor og andre sang Salmer.
-
Det var en underdejlig Morgenstund, man kunde se helt ned til Flodens Bund, og Duggen laa endnu paa Markens Lilje; Profeten sang, og Æslet lød hans Vilje og travede, hvad Æsel trave kan, med rejste Øren imod Moabs Land.
-
Man kjender dem fra Familiebilledet i Thorvaldsens Museum, men man kan ikke høre Fru Poulsen med hendes sølvklare Stemme synge: "Gioventù di Roma bella, c'è una nuova tarantella".
-
Nu følge lystige Scener Slag i Slag, tre unge Herrer pynte og glæde sig i det Grønne, fire Officerer er glade, to Bondekarle komme veltilmode fra Marked, en Gartnerdreng synger og en Poet synger og endelig seks Personer, der paa allehaande kaade Instrumenter opføre en meget overgiven Musik.
-
En lystig Sang er en fri Omdigtning af Robert Gilfillans A canty sang.
-
Moderen ene sang.
-
Saaledes talte man om Grevinde Eva, men Grevinden var dog alt i alt baade beundret og estimeret: hun spillede Chopin som en Mester ag sang overordenlig smukt, hendes Malerier prangede ikke blot med store Navne, men var virkelig de store Navnes Mesterværker, og hendes Hus var elegant som vore Huse sjældent er det, præget af Verdensstædernes bløde Elegance, som koketterer med Yppigheden.
-
Og Manden, som sang, ligesom sang for de to gamle; for han blev ved med at gentage samme Sang og samme Ord.
-
12. Ved den Lejlighed sang Salomo: HERREN satte Solen på Himlen, men selv, har han sagt, vil han bo i Mulmet.
-
Træer og Huse og de røde Tage og Røgen fra Skorstenen op gennem den blaa Luft, og de smaa Skyer paa Himlen, og Lindene og Blomsterne mellem Stammerne og Stubbene, dækket af det grønne Mos, og Fuglene, som sang i Buskettet, og Myggene, der svirrede--det var altsammen bare Gloser for Mlle Leterrier.
-
Hid jeg sendes af Sanct Peder; Han har viist mig til et Sted, Hvor de gode Hedningsjæle, Som ei lyve, som ei stjæle, Boe saa godt ved Søens Bred, Og ved glade Fester dvæle, Hvor man kan i salig Fred Synge, drikke, sig bekrandse, More sig saa godt man vil, Mens til muntert Strængespil Mange vakkre Piger dandse; Kort, er Stedet bare til, Har det, saavidt jeg kan sandse, Megen Lighed med vor Jord, Dog af Plager sagtens færre.
-
Læg for resten mærke til forskellen på stroferne i nattergalens sang.
-
Du vilde være en udmærket medicinmand, der skaffede stammen regnvær og alle djævles venskab og beskyttelse, og som sang kraftige formularer over sår og bylder og faldende syge.
-
Der blev en Fortællen ved Visiter;--alle de gamle fulgte efter Otto Heinrich i Stime, paa Vejen fra Kirken;--ridderlig bøjede Otto Heinrich sig og bød den ældste Stiftsdame Armen; ved de smaa Teer;--Otto Heinrich sang Løjtnansviser og akkompagnerede sig med en Finger.
-
Og se, en Dag sang Lykken derinde.
-
Æ Fowl bløw ved aa syng saa glaad haa -- haah!
-
Om aftenen foredrog Signe ikke så sjældent en salme eller en sang, der ikke gik for hurtigt, på sit harmonium, og så samledes der gærne et lille damekor om instrumentet.
