Hvilken preposition, der skal bruges med «sidde»

Hun saa' længe paa dette Spejl; det hertugelige Vaaben sad i alle Hjørner; det var en gammel Brudegave fra Residentsens Embedsmænd til en af hendes Slægt; hun blev Billedet vaer derinde: Man kunde se gennem Dørene ned ad Salene.

I det Øjeblik syntes jeg, det var som igaar, vi havde siddet ved Studentersoldene sammen, sovet Side om Side paa Forelæsningerne, og pantsat Frakker for hinanden, naar det kneb og gaaet med hinandens Støvler-- Og det var otte Aar siden.

Hun krøb op i Vinduet og sad paa Hug i den store Karm med Hovedet lænet til Væggen og Hænderne om sine Knæ.

Ida tog et Brev frem, men laenge blev hun siddende med det i Haanden, mens Soens Rodt derude stille gled bort og falmede--for hun begyndte at laese: Horsens, den forste Oktober.

Den ligner Børn, som sidde på Torvene og råbe til de andre og sige: 17. Vi blæste på Fløjte for eder, og I dansede ikke; vi sang Klagesange, og I jamrede ikke.

Georg sad som for, da det ringede igen.

Billeder, hvor Mænd i Fløjl sidder til Bords med Kvinder i Silke og Drapperier af rødt og paa Bordet Pokaler af Guld.

-Men Du kan da sidde hos mig, sagde hun og forte ham ind i Spisestuen, hvor ogsaa Dotrene tog Plads foran to tomme Tallerkener.

Moderen sad foran Kakkelovnen, med de hvide Haender om sine Knae og fortalte og digtede om.

Lars Forkarl sad for Bordenden og forte Forsaedet.

Fru Simonin og Altsangerinden sad under Koncerten i Kunstnerværelset og tog imod Kur af de Herrer af Pressen.

Hun har taget en lille Gjerning op, hun holder Skole for Øens Pigebørn ... I Begyndelsen--da kunde det jo nok hænde, at det om Aftenen,--naar vi sad om Lampen, lange Aftener, hver i sine Tanker--kunde komme over os som en Fortvivlelse, saa vi skulde næsten kvæles under det.

Naar jeg var kommen ind, kaldte din Moder, fra sin Vindusplads, ind i Sovekamret, hvor Du sad over Lektierne--Du saa altid ud, som vilde Du krybe op paa Kommoden, naar Du laeste Lektier--: -Ida.... -I-da, det er Olivia Franck.

Ida knappede Handsken, mens Plejemoderen, Froken Helgesen, der sad bag Themaskinen i sin Yndlingsstilling med Armene overkors, sagde med sin meget tydelige Stemme: -Hvad har det Liv kostet?

Hun saa' ud som en ung Pige, naar hun sad mellem Fruerne til de store L'hombrer.

Og en Skare sad omkring ham; og de sige til ham: "Se; din Moder og dine; Brødre og dine Søstre ere udenfor og spørge efter dig."

Men naar de saa modtes, og de sad overfor hinanden--og hun lyttede med sit ganske Vaesen paa blot en Lyd, en Tone, som Lidenskaben har dem--saa sneg Uvirkeligheden sig langsomt ind over hende, og de folte begge hjaelpelost den samme uhyre Modloshed, under hvilken de sank sammen.... Og der var ingen Mulighed for et Samliv til at klare det.

Faderen traadte hen til dem: -Hvad sidder I to og taler om?

Han havde--desværre, kun Permission til i Aften.-- De gamle Frøkner sad langs Væggene og dukkede sig ned over deres Strikketøj og vilde ikke se paa hinanden.

10. Men Efron sad blandt Hetiterne; og Hetiten Efron svarede Abraham i Hetiternes Påhør, så mange som gik ind gennem hans Bys Port: 11. "Gid min Herre vilde høre mig!

Saa var der saa stille og lunt fredeligt, og Vaeggene var Vaegge som alle andre og Doren var bare en Dor og Stenene Sten, mens Smeden selv kun var blevet en hvid og rigtig Mand, som, glad og stor, sad udenfor Krolaengen.

Saa at see Ilia klædt i rent Hvidt som en Dødens Engel sidde ved Sengen, og paa den udstrakt en Skikkelse mere lig en Benrad end en nylig Hensovet, og sidde uden Taarer i den vanlige grublende Stilling med Hænderne i Skjødet; og saa fare op med sin hurtig henkastede Tale at optælle alle de praktiske Vanskeligheder, som hun var nødt til at overlade til mig, for hun selv kunde intet, det var saa eiendommeligt, at ogsaa jeg glemte Sorgen for at betragte min mærkelige Veninde.

Berner lagde Mærke til, at hun kunde falde helt hen, naar hun sad imellem dem, og der gled hvert Øieblik som en Skygge over hendes Ansigt -- den ranke, kloge Frue!

Siden gik han den lange Vej til Kirken bag efter Kisten, bag efter den samme Vogn, paa hvilken han og Sidsel havde siddet fra Stationen.

Og naar de sad efter Middag, og hun følte hans Hoved mod sit Skød--det søgte jo altid om Støtte--og han sad taus og helt stille ... og uden at hun vidste det, klappede hendes Hænder hans Haar--hvor var det ikke blødt.

Nei, Christopher maa virkelig først have et Glas Mjød, sagde Andrea Margrethe: og saavel Gamle som Corpus Juris og jeg befandt os saa vel, at vi bleve siddende trods alle Emmys Paamindelser, saa at denne tilsidst ogsaa slog sig til Ro.

Hr. Spenner pakkede sine Sager sammen og sagde: Ja--saa ser jeg vel at komme hjemad, og de to andre blev ene, siddende ligeoverfor hinanden ved Pulten; Berg lod Benene dingle ned fra Kontorstolen: -Naa--hvad sagde de saa om os derude?

I Forbindelse hermed skal jeg endnu kun nævne, at jeg som Medlem af Videnskabernes Selskab i 1834 (den 21de November) blev valgt til Medlem af dets Ordbogskommission, hvori jeg sad indtil Udgangen af November 1848, og at jeg i 1837 valgtes til Medlem af Kommissionen for Udgivelsen af Regesta og Diplomatarium m. m. Den her kortelig skildrede Embedsgjerning og Forfattervirksomhed i Forening med den stadige Bearbeidelse af min egen videnskabelige Personlighed gjorde saadanne Fordringer til mine Kræfter, at der i lang Tid ikke blev Plads for nogen Trang eller Evne til en videre gaaende Deltagelse i offentlige Anliggender.

Der er dem, som er forud for deres Tid: Folk, som helst gaaer langt udenfor Portene blot forat tage imod det Ny -- og der er dem, som helst sidder indenfor Voldene og seer tilbage -- jeg hører nu engang til de Sidste!"

De maa igennem det -- De kan ikke blive siddende inden Døre -- og De maa leve her paa Jorden.

8. Og kom ikke i et Gildehus for at sidde iblandt dem og spise og drikke; 9. thi så siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: Se, for eders Øjne og i eders Dage gør jeg på dette Sted Ende på Fryderåb og Glædesråb, Brudgoms Røst og Bruds Røst.

Ved Bordet sad foruden Signe to af de yngre Smaapiger i deres store, tærnede Bomulds-Busseroner, begge -- skønt ganske rødøjede af Søvnighed -- flittig bøjet over et Hæklearbejde.

Ellen sad før Middag foran Kaminen, da Carl kom ind.