Han stod stille midt i den øsende regn, der malede hele den synlige verden sammen til een formløs gråhed, men han så det ikke, han var selv en verden af ild, hans blik blev hårdt og blændet og formåede ikke at hvile sig ved synet af det grå, der er som skabt for øjne, der har set for meget.
Regn nu dertil, at Mathilde baade aandelig og legemlig er næsten ødelagt af Hede, at jeg er overlæsset af Arbeide, og saa uskikket til at ordne mine egne Sager at jeg næsten ikke veed anden Udvei end at sætte mig paa min Skammel med Hænderne i Skjødet og lade fem være lige, til Fremmede forbarme sig over mig -- eller til Flyttekarlene kommer og læsse mit Tøi og mig selv hulter til bulter paa Børen og bære os hen paa Hospitalet -- regn det sammen, om du ellers kan regne i den Slags benævnte Tal, saa kan du tænke, at jeg er just ikke saameget lystig.