50 Adjektiver til beskrivelse «sang»

Hun saa ned i Gulvet, og da hun forsogte at tale, fik hun naesten ikke Ordene frem.... -For det var saa meget, blev hun ved at sige ... men hun vilde bede, om Fruen ikke vilde synge lidt ... om hun vilde synge lidt ved Liget.

Da jeg horte at Skriveren baade kunde synge og spille paa Orgel, saa taenkte jeg, at han maaskee kunde blive Peer Rasmussens Medhjaelp og siden lose ham af, naar det gjordes fornodent.

Og disse Minder vil dvæle ved en stille Sø, der slumrer i en Sommernat som denne, ved en rosenduftende Kirkegaard, hvor Danmarks gamle Storhed drømmer i tusinde Kroge og Hvidernes evige Berømmelse lever hos deres Slægtninge, Valdemarernes; som kvidrende Fugle vil Minderne synge om os, naar vi, Fremtidens Sønner, gaar bort fra vor første Ungdoms Hjem, hvor Fortiden blunder.

Æ Blæst ka flyw, æ Storm ka bus, det rokker ett den Snejkers Hus, men letter po wor Hat.-- Han er lidt rynked i æ Bark, --vi letter po wor Hat-- men inderst ind en hwelle Knark, --vi letter po ver Hat; og stil ham mud en Timmerdyng, da ka do trow, hans Yws ka syng.

2. Han sang: "HERRE, min Klippe, min Borg, min Befrier, 3. min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn, min Tilflugt, min Frelser, som frelser mig fra Vold!

Som Markens Blomst henvisner fage alt, hvad af jordisk Rod oprandt, og talte snart er Stevets Dage, selv hvor med And det Gud forbandt; kun hvad der kom fra oven ned, kan blomstre i al Evighed-- sang de derinde, Degnens Bas og Flokkens Diskanter.

Ragna var ligefrem bange for at høre sin egen Stemme -- men hun sang alligevel, lidt vibrerende men rent og kjønt.

Og den sang om modne Druer vældende af Klippens Sten, sang om grønne Kakaduer paa Mangrovetræets Gren.

Uden at vi selv mærkede det, sang vi bestandig høiere og høiere og hurtigere og hurtigere: Alles ist væk, væk, væk -- Væk, væk, væk, væk, væk, væk, Alles ist væk!

Kirkeklokken tav; men en Sang lod sig høre, sunget af uøvede Bondestemmer uordenlig mellem hverandre, ligesom de Slag, der syntes at slaa Takt, med en Lyd, som naar man banker Tøj. --

Theodora var den eneste i Huset, der var fuldstaendig uberort af "Ballet", og ubekymret sang videre i sin Kaelder, saa hun undertiden overdovede alle Froknerne.

Der gik siden mange Fortællinger om Jakob Spillemand, som Folk kunde blive ved at huske; hans Viser blev ogsaa trofast sunget i mange Aaringer.

Ude sang de endnu--Kaerlighedsduetten: Kun det Kys aegte blir, som Elskov Elskov gir, hvor Laebe bringer Laebe Bud om Flammer, taendt af Elskovs Gud--som Elskov Elskov gir.

Blicher gaar atter op paa Højen og blotter Hovedet i Solnedgangen; spiller en Fløjtesolo, der glider sammen med Aftenstemningen; tilsidst glider den ind i Omkvædet til Mads Doss og)} =Karen= {(synger stille med).}

Man kjender dem fra Familiebilledet i Thorvaldsens Museum, men man kan ikke høre Fru Poulsen med hendes sølvklare Stemme synge: "Gioventù di Roma bella, c'è una nuova tarantella".

I Roskilde blev der harpet Fjerdingprædkener af, og snøvlende sunget vandede Psalmer som andre Steder, medens en enkelt agtbar Smaamand eller gammel døv Kone saaes i Krogen af de tomme Stole.

Der blev en Fortællen ved Visiter;--alle de gamle fulgte efter Otto Heinrich i Stime, paa Vejen fra Kirken;--ridderlig bøjede Otto Heinrich sig og bød den ældste Stiftsdame Armen; ved de smaa Teer;--Otto Heinrich sang Løjtnansviser og akkompagnerede sig med en Finger.

Og til Slut sang hele Klassen det sidste Vers enstemmig, med en Understrøm af Jubel, der passede for de gladsynede Ord: -- Og Gud saà alt hvad han havde gjort og se det var saare godt og det blev Aften og det blev Morgen -- den sjette Dag men paa den syvende Dag hvilede Gud fra al sin Gærning, og han velsignede og helligede den syvende Dag.

Det kan gærne falde dem ind at gi en lidt sentimental sang, med mange vers, til bedste i en jærnbanekupé, hvis der da ikke er altfor kritisk udseende mandfolk til stede, og når de har sunget deres vise til ende, er de ikke utilbøjelige til selv at le over den.

Og vi maler dig Sygdom og Tørke, synger samtidigt Menja, afsvedne Marker, Vandløshed, og vi maler dig Hagl som Knoer, vi hvirvler dig en Tordensky op fra Vest, Mørke, Lyn og ulmende Tomter.

Imidlertid blev baade den første og den anden Salme sungen tilende og Trosbekendelsen fremsagt, uden at der skete nogen Hentydning til Gaarsaftenens Begivenhed.

Om aftenen foredrog Signe ikke så sjældent en salme eller en sang, der ikke gik for hurtigt, på sit harmonium, og så samledes der gærne et lille damekor om instrumentet.

Hun standsede imidlertid ikke, men sang rolig Visen ud og sagde derpaa til mig: Den Hr. Peder syntes De vel sagtens godt om?

Hvad Digterne her synger om, har staaet som Sandheder, ved hvilke der ikke turde rokkes, at fornægte dem var at bryde selve den dyre Skjolderand.

Min Tunge skal synge om dit Ord, thi alle dine Bud er Retfærd.

O' Mad fik vi ingen av; men synge Salmer o rende te Møder, de kue de da o takk Vorherre, naar de spared Osten te Mellemmaden te vos ander'.

Kun Ros til dig, du Rydningsmand, der lod dit Plovjærn synge gjennem Sandets Øde, der søgte Guldet under Gyvelrod, men fandt kun Skuffelser og fattig Føde!

Her første Gang i Kirkens Skjød En evangelisk Præken lød, Til Orglet sang den hele Klynge, Og selv du maatte til at synge, Om det dig lysted eller ei, Sanct Nicolai!

Tanker, som for Øret synger, naar de bæres ud ved Gry, smidigt sig om Valsen slynger, krystes mellem Staal og Bly; Ordet, klædt i Malmens Dragt, vandt dig Rang af Verdensmagt.

Stemmerne i Billardværelset vare blevne mere støiende; det musikalske Medlem sang med sentimental Bæven paa de lange Toner Gute Nacht, du mein herziges Kind, og Flere stemmede med i, tudende Stavelsen herz-- ud i en uendelig Disharmoni. --

Det var underligt at høre dette gamle, nedbrudte Menneske synge.

Stemmerne i Billardværelset vare blevne mere støiende; det musikalske Medlem sang med sentimental Bæven paa de lange Toner Gute Nacht, du mein herziges Kind, og Flere stemmede med i, tudende Stavelsen herz-- ud i en uendelig Disharmoni. --

Hand sang en Psalme effter anden, gick i Trappen oc lengtist wed Tiiden indtil Klocken imod 6, da kom Anna oc Maren Blocks.

Jo højere Nattergalen sang des lavere Frøens Kjæver hang.

V. Men Anders sad i Krogen trang og drak og kneb en Tatertøjte, hvad Koret sang og ikke sang, det raged ikke dem en Døjte; tilsidst han haled op sin Fløjte, skar en Grimace, vakled frem, men før han blæste til med Klem gav han et Smækkys til sin Tøjte.

9. Dine Præster være klædte i Retfærd, dine fromme synge med Fryd!

Og han sang igen ... med Blikket ud over dem, som seende ind i store Skove, de ikke kende og aldrig vil naa.

Himlen bredte sit straalende klare Paulun ud over vore Hoveder; paa begge Sider af Veien stode Træer og Buske i deres Juleklædning, det vil sige Rim paa alle Grene og Qviste, og nikkede til os, Luften var saa frisk og let, det var, ligesom man kunde flyve; det var umuligt at tie, jeg maatte synge min Yndlingssang: Hive langsomt fra Land!

Hand sang en Psalme effter anden, gick i Trappen oc lengtist wed Tiiden indtil Klocken imod 6, da kom Anna oc Maren Blocks.

-Syng, syng, raabte Tine aandelos: De Gamle sang; gamle Bolling slog Takten med Foden som ved Psalmesangen i Kordoren, og Herluf blev helt vild og for om i Rundkreds som Hesten "Zampa", han havde set paa Markedet i Avgustenborg, mens han hylede: Til Festen I Kongelunden.... -Skovrideren, sagde Tine, og standsede midt paa Gulvet.

Men jeg kjender den, jeg har hort en Fugl synge derom.

9. Dine Præster være klædte i Retfærd, dine fromme synge med Fryd!

Ved den ene Side læssedes Rapsbunkerne af og spredtes paa Lærredsgulvet, hvor Tærskerne gik rundt i to Rækker, svingende Plejlerne til begge Sider, medens den forreste sang for.

En Gang, da en Dreng stod og glòde paa ham, mens han sang hans Salme, saa brød han pludselig af allerbedst som han sang: My soul, praise the lord, og skreg: God damn his eyes.

2.Samuel 22 1. David sang HERREN denne Sang, dengang HERREN havde frelst ham af alle hans Fjenders og af Sauls Hånd.

21. Så fejrede de Israeliter, der var til Stede i Jerusalem, de usyrede Brøds Højtid med stor Glæde i syv Dage; og Leviterne og Præsterne sang af alle Kræfter dagligt Lovsange for HERREN.

De blev ved at synge, halv hojt, som sang de langt borte, bag en lukket Dor.

Naa jaja, sang Kongen beroligende.

Fru Martens listede et Par Gange ind over Lobestykkerne gennem Stuen, mens de ventede, til Martens arriverede syngende.

Som Markens Blomst henvisner fage alt, hvad af jordisk Rod oprandt, og talte snart er Stevets Dage, selv hvor med And det Gud forbandt; kun hvad der kom fra oven ned, kan blomstre i al Evighed-- sang de derinde, Degnens Bas og Flokkens Diskanter.