50 Adverb til beskrivelse af, hvordan man «vente»

Men i Aften maatte hun skynde sig; et længe ventet Brev fra Rusland laa gemt i hendes Lomme.

Maaske ventede hun, blot et Nu, et Svar.

-Min Go'e--hvad kan man vel vente, naar man danser med Komedianter, sagde Frøken von Hartenstein næste Formiddag ved Kaffen til Mlle Leterrier.--Men Hendes Højhed har #Idéer#.... Frøken von Hartenstein tog Himlen til Vidne med et stumt Blik.

-Huus, Bai venter os vist, sagde Katinka--kom.

Desuden venter jeg, at Nikola trænger til min Hjælp.

Forbryderens Mod, der véd, at han skal dø og nu bare venter.

Denne syntes imidlertid ikke at bemærke det; han rejste sig, gik med hurtige Skridt et Par Gange op og ned ad Gulvet som En, der utaalmodig venter paa Noget, og spurgte derpaa pludselig, om vi ikke skulde gaae ud at spadsere.

Men Ida ventede tavs forst ved Dagligstuedoren og saa ved Entredoren, sidst ved Gadedoren, indtil Froken Friis var ude.

Aabne Pladser skyes saa vidt muligt af Fodgjængerne, Paraplyen maa slaaes ned, inden man dreier om Hjørnet, og skrøbelige gamle Koner venter taalmodigt paa, at en Betjent eller anden barmhjertig Sjæl skal lodse dem over Gaden.

Men hjemme i Hjertensfrydgade ventede der ham en sælsom Overraskelse.

Det er Fru Stern, der venter derude--den lille Stakkel.

Berg spurgte beroligende om Tidspunkt og Repertoire, da Martens rev Doren op og sagde helt forpustet af Alteration: At "Hein" ventede dernede.

Han havde fundet Sporet og havde udenfor ventet paa det belejlige Øjeblik.

Godt Budskab kunde jeg vel snarere vente af Dig, svarede Gamle, Du som har været her, hvor der altid er godt at være.

De tre Kompagnoner stod og ventede oppe i Scenerummet bag den yderste Kulisse.

Jeg blev øjensynlig ventet, for da Vognen standsede, fløj de store Døre op, og jeg kunde se ind i den dunkle, pragtfulde Forhal.

Iøvrigt havde jeg Baghold ude alle Vegne, og jeg ventede netop at høre fra disse, da De selv ankom.

Hun fik tid til en mængde onde tanker, mens hun ventede på ham, for naturligvis ventede hun på ham, som det var hendes pligt; hun skulde ikke rende hen og gemme sig.

Han havde næppe ventet et Kvarter, førend han hørte Gadedøren smække i og et Øjeblik efter Georgs Latter ude paa Trappen og en Stemme, som fik hans Hjerte til at banke heftigere.

Den 5te Januar modtog jeg den længselsfuldt ventede Ordre at afgaae til Toulon for at træde til Tjeneste ombord i „Marie-Thérèse“.

Hjemme ventede Herluf om Aftenen paa Konen med Berlingske udenfor Gadedoren, og han laeste op af det fugtige Blad midt i Stuen, saa Stemmen gik fra ham, hojrod i Hovedet, mens Bedstefaderen rejste sig halvt op i sin Stol og strakte de rystende Arme frem; Tanten havde knuget de foldede Haender fast ind mod mit Bryst: Krigen var brudt ud.

Idet Andrey aabnede Døren, hørte man ikke -- som man havde ventet -- et Skud, men derimod en heftig Vredesytring.

18. Thi også Kristus led een Gang for Synder, en retfærdig for uretfærdige, for at han kunde føre os hen til Gud, han, som led Døden i Kødet, men blev levendegjort i Ånden, 19. i hvilken han også gik hen og prædikede for Ånderne, som vare i Forvaring, 20. som fordum vare genstridige, dengang Guds Langmodighed ventede i Noas Dage, medens Arken byggedes, i hvilken få, nemlig otte, Sjæle bleve frelste igennem Vand, 21. hvilket nu også frelser eder i sit Modbillede som Dåb, der ikke er Fjernelse af Kødets Urenhed, men en god Samvittigheds Pagt med Gud ved Jesu Kristi Opstandelse, 22. han, som er faren til Himmelen og er ved Guds højre Hånd, efter at Engle og Myndigheder og Kræfter ere ham underlagte.

Vi havde saa bestemt ventet Dem i Juledagene, sagde Andrea Margrethe.

Saa jeg ventede noget vidunderligt i Retning af Mad; men den er ikke halvt saa god som den, vor Kok lavede paa Branches.

Fru Ida Hansted var to og tyve år og enke; hun havde været meget forelsket i sin mand, der pludselig var død fra hende, og når hun smilede, kunde man godt tænke sig, at hun havde tilbragt en tid af sit liv med at græde; det havde givet hendes smil en farlig dybde, og den mand, der så det, kunde føle det dirrende i sig længe efter og ventede utålmodigt på, at det skulde komme igen; men hun lo mere end hun smilede, og hendes latter var lang og støjende; den gav nærmest indtrykket af en ung enke, der inden ret længe vilde blive gift igen.

Forresten havde han om Morgenen modtaget en anden Skrivelse, der næsten havde optaget ham mere end dette dog saa utaalmodigt ventede Elskovsmøde.

Ude i Spisestuen ventede Pigen, og han spurgte om Fruen: hun var i Dagligstuen.

Man kunde vente ham timevis med Maaltiderne.

15. Og således opnåede han Forjættelsen ved at vente tålmodigt.

Vilde Republiken give dem, hvad man venter af "Kongen", ganske simpelt fordi han er Republikens Modpol, vilde Regeringen vise en Smule Imødekommen mod den romanske Sprogbevægelse, lidt Interesse for Bevarelsen af den i ethvert Tilfælde skjønne og højt udviklede provencalske Dialekt, vilde den hurtigt forvandle sine Fjender dernede i Syden til Venner.

I Morgenens klare Lys saa jeg det, jeg sidst havde ventet eller ønsket at se.

Jeg kan sagtens vente.

Her modtog han endda i Reglen Folk staaende, bød dem ikke at sidde ned, affærdigede dem i det hele kort, tilsyneladende udeltagende, og var netop allermindst indladende overfor dem, som mente sig berettiget til at vente særlig Hensyntagen.

Han horte efter en Kunde og holdt det ikke mere ud i Butiken, saa de begge gik op igen, i det forladte Kontor, Froken Hansen og han; og de ventede, staaende eller gaaende rundt: -At det kan vare saa laenge, sagde hun.

Hvis han overhovedet havde ventet noget, var det dette.

Jeg ventede omtrent en halv Time.

Altsaa, Onesime, gaa ned til Sergenten, der venter her nede ved Gadedøren og bed ham komme op -- men du kommer med!

Dær forbavsede han publikum betydeligt; man havde ventet sig noget i retning af spartansk ruhed, og navnlig havde man ventet, at han slet ikke vilde lave romaner.

Naar han henimod Aften er færdig med sit Arbejde, lægger han mellem Forretningsbryderierne og de huslige Bekymringer, som muligvis venter paa ham hjemme, et kort Otium, under hvilket Alt, hvad Tilværelsen kan have af Generende og Ubehageligt, bliver jaget ubarmhjertigt paa Porten.

Her staar Tørven favnedybt i Pytterne og venter kun paa at løftes op paa Brinken for at blive en Velstandskilde for Egnens Smaafolk milevidt omkring.

Men ligefuldt ventede mig i Hjemmet mine Plageaander med sædvanlig Ihærdethed.

Forfatterne vil komme, naar man raekker dem blot den lille Finger: de venter jo ligefrem paa Skandinavien, der skal honorere dem.... Herluf satte sig og udviklede Planen for Driften.

Skjøndt jeg just ikke ventede mig synderlig Opmuntring heraf, saa var det dog altid en Forandring.

Og hvor var det, hun inderligst ventede at høre: at det var kærligheden til hende, der havde givet ham kraft til at rive sig løs efter så mange spildte år?

Jeg føler Ald'ren; Gaarden vil ej rente; du har jo Kirsten; hvi skal I da vente!"

Skonnest er dog det Elskovens Skaer, der gaar over den Elskendes Ansigt naar han, uden at vente det, hastigt, den Elskede ser.

Jeg saá mig om, idet jeg halvvejs ventede, at Frøken Medwin skulde være der, men hun viste sig ikke i temmelig lang Tid.

Og skulde det have nogen Betydning for Dem at vide det -- og jeg forudsætter jo stadig, at De har henvendt Dem til mig for at faa et aabent, et utilsløret Svar -- saa kan jeg paa Forhaand sige Dem, -- hvad De antageligvis heller ikke nu vil forundres over eller misforstaa -- at der fra hans Forældres Side ganske sikkert ikke vil kunne ventes nogen Billigelse af hans Forbindelse med Dem.“

Slet ingenting--og saa formelig ventede han paa Hallucinationerne.

50 Adverb til «vente»