26 Verber der skal bruges til ordet «vejr»

Jeg var optaget af at prøve paa at faa mit Vejr igen, medens Nikola fordelte de forskellige Sager, han havde taget med fra Klostret, omkring paa sit Legeme.

Og se, HERREN gik forbi, og et stort og stærkt Vejr, der sønderrev Bjerge og sprængte Klipper, gik foran HERREN, men HERREN var ikke i Vejret.

Og fæst saa dit Blik paa det frelsende Vejr, der retter selv skjæveste Hytte!

Men saa pludselig en Gang rejser den sande, den eneste Kærlighed sit store Vejr i dem, og da er det, ligesom der skete en Omvæltning; alt det dybeste og bedste i dem kommer frem, og de faar Kraft og Begejstring til at udrette deres Livs største Bedrifter.

Gal nu min Hane, Dagen er nær, kjølige Kjær drager sit Vejr, Solkuglen stiger til Gjøgenes Kuk af Morgendugg.

Hvilket udmærket Vejr!

Med disse Ord leverede han Henning et stort, embedsmæssig udseende Brev i blaa Konvolut, og da Henning modtog det uden at synes tilbøjelig til at indlade sig i nærmere Samtale, gik Blæsenberg videre efter at have gjort en kort Bemærkning om det grumme triste Vejr. --

Og Drengen Julius, som stod med Ryggen til henne ved Anretterbordet, turde næppe trække sit lille Vejr af Frygt for at nedkalde Himlens Lyn over sit vandkæmmede Hoved.

Der kom haardt og stormfuldt Vejr af Vest, og Skibet har haft en besværlig Sejlads ned gennem Vesterhavet.

Luften stod i en let, graalig Dis, der spaaede varmt Vejr op ad Dagen.

Ganske vist, det var Vinterdage og isnende Paalandsstorm, gamle Folk paa Stedet sagde, de ikke i Mands Minde havde kendt værre Vejr, men han havde dog været i Luften før og forøvrigt altid ivret mod overdreven Indpakning.

-Ja, sagde Ida, det maa komme af, at det er saadant et dejligt Vejr.

Først i Nat Kl. 3 blev jeg vækket af mine Kajakmænd, der havde været til Fjælds og nu endelig meldte godt Vejr.

det brændte i en Plet paa hver af hans Kinder, hans Hjærte banked og var saa beklemt, og det var ilde nok han kunde faa sit Vejr ... Han gav sig til at rykke i en Egepurre; men kunde ikke faa den op, som han sad; saa rejste han sig og sled den løs, kastede den, greb sin Le og gav sig til at slaa saa Græsset røg af Skaaret.

Der var, hvad vi kalder for tykt Hav, sagde Manden, saadan lumsk og graassig, den Gang, te Lars druknede paa Fiskeriet, og saa kan man ingen rigtig Særing have af det, der kan komme hvad Vejr det skal være, men Fiskeriet maa jo passes, naar ikke da det ligefrem stormer ... Men en sære Træf var det nu ligegodt med Lars Kruse.

Hun begyndte at tale om den Forandring af Klimaet, det alligevel vilde blive for Emilie, da hun horte Fru Schleppegrell, der arriverede letstonnende med Fanny i sit Kolvand: Kaere Born, hva' det er for et Vejr--man maerker Fugtigheden gennem Marv og Ben trods min franske Undertroje.... Ordene kom fra Admiralinden i en Strom: Men som jeg sagde til Vilhelm (og hun satte sig) idag moder vi.... Fanny havde stillet sig ved Perrondoren.

Knap hørte jeg dens Syngen, min muntre Barndomsven, før Graad og Hjertetyngen var stille vejret hen.

Han lukkede til for sine hede Øjenstene og vendte Ansigtet mod Væggen, han holdt sit Vejr og græd.

Vi maa ha æ Grød aa æ Fad, hwis vi vil ha godt Vejr i Maaen. --

Hele Ugen ind under Højtiden havde givet utrygt Vejr, saa ingen Fisker kunde bruge Havet.

Faarekylling--Faarekylling Giv godt Vejr.... raabte hun.

Endelig havde hun faaet Vejr til et Skrig.

Saa snart jeg fik mit Vejr igen, gik jeg over Muren og steg ned ad Trinene paa den anden Side.

-God Morgen, god Morgen ... De bringer godt Vejr.

Men Fru Weldon gentog sin Opfordring, og Kaptajn Hull, der havde berettiget Tillid til sit Fartøjs gode Egenskaber, og som desuden gjorde Regning paa at beholde denne Aarstids almindeligvis gode Vejr paa begge Sider af Ækvator, gav da efter for hendes Ønske.

Det var begyndt at blive uroligt Vejr, Vinden var omkring Syd med halvklar Luft, da Kursen sattes.